Greta Andersen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) Uddybende om hendes OL-deltagelser mm. |
Amjaabc (diskussion | bidrag) tydeliggør årsagen til hendes kollaps i 1948 |
||
Linje 2:
| wikidata = ja
}}
[[Fil:Hannie Termeulen, Fritze Nathansen, Greta Andersen 1947.jpg|thumb|250px|[[Hannie Termeulen]], [[Fritze Nathansen]] og Greta Andersen 1947.
'''Greta Maria Andersen''' (født [[1. maj]] [[1927]] i [[København]], død [[6. februar]] [[2023]]<ref name=mkm>{{kilde | url = https://www.swimmingworldmagazine.com/news/passages-olympic-pool-champion-and-open-water-queen-greta-andersen-dies-at-94/ | titel = Olympic Pool Champion and Open Water Queen Greta Andersen Dies At 96 | udgiver = swimmingworldmagazine.com | dato = {{dato|12-2-2023}} | fornavn = Meg | efternavn = Keller-Marvin | hentet = {{dato|13-2-2023}} }}</ref>) var en [[Danskere|dansk]] [[Svømning|svømmer]] og [[Olympiske lege|olympisk]] guldvinder. Hun deltog i [[Sommer-OL 1948|OL i 1948]] i [[London]], hvor hun vandt guld i 100 meter [[fri svømning]] samt sølv i 4 × 100 meter fri. Hun bosatte sig senere i livet i [[Long Beach]], [[Californien]], [[USA]], og blev amerikansk statsborger.
Linje 13:
I 1947 deltog Greta Andersen i [[EM i svømning 1947|europamesterskabet i svømning]] i [[Monte Carlo]], [[Monaco]] hvor hun fik bronze i 100 meter fri og guld i 4 × 100 meter fri.<ref name="European">{{kilde | url = http://www.gbrathletics.com/sport/swimecw.htm | titel = European Swimming Championships (Women) | udgiver = gbrathletics.com | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref><ref name=oly />
Året efter ved [[Sommer-OL 1948|OL i London]] deltog hun i tre discipliner. I 100 meter fri blev hun nummer to i det indledende heat efter amerikaneren [[Ann Curtis]], og derpå satte hun olympisk rekord i semifinalen i tiden 1.05,9 minutter, mere end halvandet sekund foran sin holdkammerat, [[Fritze Nathansen]]. Finalen blev et tæt opgør mellem Andersen og Ann Curtis, men danskeren sikrede sig den første danske OL-guldmedalje nogensinde med 1.06.3, 0,2 sekund foran Curtis, mens [[Marie-Louise Vaessen]] fra Nederland vandt bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/5197 | titel = 100 metres Freestyle, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref> Nogle dage senere svømmede hun 4 × 100 meter fri sammen med [[Eva Arndt-Riise]], [[Karen Margrethe Harup]] og Fritze Nathansen Carstensen. Den danske kvartet vandt sit indledende heat i ny olympisk rekordtid på 4.33,5 minutter (en tid der dog blev forbedret af Nederland i det andet heat), og i finalen var danskerne endnu hurtigere, men måtte se sig besejret af USA med knap et halvt sekund. Andersen og hendes holdkammerater sikrede sig dermed sølvmedaljen, mens Nederland vandt bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/5236 | titel = 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref> Efter sin sejr på 100 m var Greta Andersen også blandt favoritterne til at vinde 400 meter fri, men i det indledende heat besvimede hun pludselig under dramatiske omstændigheder i vandet og måtte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk presse.
{{citat2| De sidste dages nervepirrende begivenheder havde fremskyndet den månedlige utilpashed, vi kvinder er behæftet med, hvad der stjal så godt som alle mine kræfter og gav mig både hoved- og mavepine.|''En svømmepiges med- og modgang''}}
| |||