Dansk Sprognævn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historie: 2010->2006 - ups |
m bot: ændre magisk link for ISSN til skabelon:ISSN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 9:
== Historie ==
Dansk Sprognævn blev oprettet 17. marts 1955.
I 2006 gennemgik nævnet en større organisationsforandring. Som en del af den proces blev direktørstillingen skabt og [[Sabine Kirchmeyer]] blev sprognævnets første direktør<ref name=dsd>{{cite web |last1=Hansen |first1=Erik |last2=Lund |first2=Jørn|author1-link=Erik Hansen (sprogforsker)|author2-link=Jørn Lund (professor) |title=Dansk Sprognævn |url=https://denstoredanske.lex.dk/Dansk_Sprogn%C3%A6vn |website=Den Store Danske |publisher=lex.dk |access-date=4. marts 2023 |language=da}}</ref>
Indtil 2010 havde nævnet fysisk til huse på Københavns Universitet. I maj 2010 flyttede det til Kulturstyrelsens lokaler på H. C. Andersens Boulevard 2<ref>[https://dsn.dk/nyt/nyheder/2010/dansk-sprognaevn-faar-ny-adresse-fra-17.-maj-2010 Dansk Sprognævn får ny adresse fra 17. maj 2010] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181104211219/https://dsn.dk/nyt/nyheder/2010/dansk-sprognaevn-faar-ny-adresse-fra-17.-maj-2010 |date= 4. november 2018 }} (dsn.dk, 2010-04-21)</ref>. Fire år efter flyttede nævnet i 2014 ind i lokaler i [[Radiohuset]] på Worsaaesvej 19. Fra 1. april 2019 har Dansk Sprognævn haft hjemme i Bogense som et led i [[
== Lovgrundlag ==
Sprognævnets arbejdsopgaver mv. er fastlagt i
* [[retskrivningsloven]] ([https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/332 lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning])
* sprognævnsloven ([https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167989 bekendtgørelse nr. 217 af 13.2.2015 af lov om Dansk Sprognævn])
* sprognævnsbekendtgørelsen ([https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=123673 bekendtgørelse nr. 178 af 9.3.2009 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning]).
== Formål ==
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver:
Linje 31:
=== Sprogets udvikling ===
Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse [[avis]]er, [[Tidsskrift|blade]] og [[bog|bøger]] og ved at høre [[radio]] og se [[tv]]. Det suppleres med søgninger i tekstbaser, især nævnets eget korpus Korp som rummer over 2,5 mia. ords løbende tekst. Medarbejderne noterer nye ord, og citater med ordene indføres i ordsamlingen, der er den største systematiske samling af danske ord (fra 1955). Der er flere eksempler på hvert ord, så i alt rummer ordsamlingen mere end 1,1 mio. eksempler på ca. 380.000 forskellige ord.
Orddatabasen er en slags levende [[ordbog]] der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen.
Linje 47:
* hvordan en sætning skal forstås.
Sprognævnet får ca. 14.500 spørgsmål om året. Det er især private virksomheder og offentlige kontorer og institutioner der ringer til Sprognævnet. Men der er også en del private der spørger Sprognævnet til råds. Alle kan få svar hos Sprognævnet, og det er gratis.
=== Retskrivning ===
Linje 79:
=== Dansk Sprognævns skrifter ===
Dansk Sprognævns skrifter har {{ISSN
{{delkol}}
# Pausekommaet
| |||