Azovfelttogene: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
linkfisk
Linje 38:
Selv om felttogene var en succes, stod det klart for Peter den Store, at han kun delvist havde opnået sine mål, idet hans flåde trods adgangen til havet fortsat var lukket inde i Azovhavet, hvor den var afhængig af, at [[krimtatarer]]ne og osmannerne tillod videre adgang til Sortehavet gennem [[Kertjstrædet]]. Det var derfor nødvendig med en større og mere slagkraftig flåde bemandet med erfarne søfolk og officerer, der var i stand til at modstå osmannernes flådestyrker. [[Statsdumaen (Russiske Kejserrige)|Dumaen]] besluttede 20. oktober 1696 at etablere en [[Den kejserlige russiske flåde|regulær russisk flåde]], og der blev iværksat byggeri af 52 skibe.
 
I 1697 præsenterede den russiske ambassadør ved [[Safavideriget]]s hof en note, hvori russerne påpegede, at "[[lezginere]], [[tjerkessere]] og andre kaukasiske stammefolk, der angiveligt var persiske undersåtter", havde kæmpet på osmannernes side under kampene ved Azov.{{sfn|Sicker|2001|page=16}} Ambassadøren opfordrede Safavideriget til at erklære krig mod osmannerne og forlangte, at perserne skulle betale krigsskadeerstatning til den russiske zar, en krigsskadeeerstatningkrigsskadeerstatning, som havde været skyldig "alle dage under [[shah]] [[Safi 1.]] regeringsperiode" (1629–1642).{{sfn|Sicker|2001|page=16}}
 
==Referencer==