Forskel mellem versioner af "Døbefont"

Som regel stod døbefonten sandsynligvis oprindelig på kirkens længdeakse mellem mands- og kvindedøren, således at det understregedes, at dåben er ''indgangen'' til kristenlivet. I middelalderens sidste århundreder blev fonten ofte flyttet yderligere mod vest til tårnrummet, der dermed kom til at fungere som en slags dåbskapel. Først efter [[reformationen]] blev døbefontene flyttet til deres nuværende placering nær eller i koret i kirkens østende. vestenden af kirken; .

Fra [[1950'erne]] har en rækkke udgravninger i [[Danmark|danske]] kirker givet yderligere viden om døbefontenes oprindelige placering. Bl.a. fandt man i [[Højby Kirke]], [[Vig Kirke]], [[Blistrup Kirke]] og [[Thisted Kirke]] midt mellem de mands- og kvindedøren (dog lidt øst herfor) spor af en oval platform, hvor døbefonten har været placeret. I Thisted er døbefonten i dag anbragt på to cirkulære granitsten, der blev fundet under en restaurering i [[1976]]. Tilsvarende er der fundet spor af i [[Ishøj Kirke]] og [[Gadbjerg Kirke]], men her er forhøjningen forbundet med [[kor (kirkedel)|koret]] via en rampe.

Karakteristisk for renæssancetidens udstyr er ''fontehatte'' eller himle af træ, der nu jævnligt forekommer. En vigtig nyhed var det også, at man lagde [[dåbsfad]]e over kummerne, da man nu holdt op med at dyppe barnet ned i vandet og nøjedes med at hædehælde vand over dets hoved. Det var en skik, der i [[reformationen|reformationstiden]] omtales som en dårlig nyhed i storbyerne. Omkring år [[1600]] fik næsten alle danske kirker et dåbsfad. Man brugte pyntefade af [[messing]], som også brugtes i hjemmene.