Rød brandmand: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Bent2517, fjerner ændringer fra 212.112.151.184 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m bot: flyt ISBN uden for nowiki og ændre til ISBN-skabelon; kosmetiske ændringer
 
Linje 28:
 
== Giftighed ==
Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens [[gift]], der svier og kan være ret [[smerte|smertefuld]]fuld, men som yderst sjældent er direkte farlig.<ref name=":0">{{Kilde nyheder | author = Inge Grønvall Revsbech | title = Kendt fra stranden: Rød og blå brandmand | publisher = [[Politiken]] | date = 20. juni 2009 | url = http://politiken.dk/viden/videnskabfakta/ECE736619/kendt-fra-stranden-roed-og-blaa-brandmand/ | accessdate = 12. august 2014}}</ref> Giften sidder i [[nældecelle]]r i fangtrådene der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen hvor brandmændene med [[havstrøm]]mene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene.
 
Hvor havet er dybt, foretrækker brandmanden koldt vand (ofte dybt). Men ved kyster, hvor vandet plejer at være roligt, kan brandmanden og badende menesker mødes. At svømme gennem en brandmand er meget ubehagligt, og man skal søge lægehjælp, hvis store dele af kroppen er blevet forbrændt, ligesom man skal fjerne alle evt. resterende tråde.
Linje 38:
Brændegoplen har tre livsstadier: et larvestadium, en ukønnet, fastsiddende [[polyp]] og en kønnet fritsvømmende [[Gopler|gople]] (meduse), der er det fuldt udviklede stadium.
 
Medusen bliver kønsmoden i juli/august. Af det befrugtede æg klækkes en lille larve, der efter kort tid sætter sig fast på fx en sten, hvor den bliver en polyp. Polyppen er blot nogle millimeter stor. Ved tværdeling næste forår dannes 1-2 gopler. I maj ses de første voksne brandmænd, men de er talrigst i august. Polyppen kan foretage endnu en tværdeling, hvorfor der kan træffes brændegopler helt hen på efteråret.<ref name=":1">F. Jensenius Madsen, Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 1''<nowiki>, side 77-79. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978.</nowiki> {{ISBN |87-423-0076-2}}.</nowiki></ref>
 
Medusen anses kun at leve ét år, men de meget store eksemplarer kan tyde på, at organismen som meduse kan leve flere år, men dette vides ikke med sikkerhed.