Urim og Tummim: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
===Mormonisme===
 
I [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]] (Mormonkirken) har betegnelsen »Urim og Tummim« fra omkring 1835<ref>BetegnelsenDet »Urimvar ogangiveligt Tummim«trykkeren forekommer hverken i ''Mormons Bog'' eller i ''[[Book of Commandments]]'' [[(1833)]]. W.W. Phelps]], gisnededer i 1833 som den første gisnede om, at oversætterstenene »i fordums tid [måske var kendt] som Terafim eller Urim og Tummim« ([[The Evening and Morning Star]], nr. 8, s. 2). ITo år senere indsatte kirken i ''[[Doctrine and Covenants]]'' fra [[1835]], indsatte man med tilbagevirkende kraft ordene »Urim og Thummim« i en åbenbaring, frasom Smith skal have modtaget i 1828 ([http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=40010 Lære og Pagter 10,1]).</ref> traditionelt været brugt om flere forskelige [[seersten]], som kirkens grundlægger, amerikaneren [[Joseph Smith Jr.]] ([[23. december]] [[1805]] – [[27. juni]] [[1844]]), skal have benyttet i forbindelse med oversættelsen af ''[[Mormons Bog]]''. Det drejer sig om følgende sten:
*»To sten, indfattet i sølvbuer«, som ifølge Smith lå nedgravet sammen med nogle pladerguldplader med indskrifter på, som Smith i september [[1827]] skal have fundet i en høj i staten [[New York (delstat)|New York]], og hvorfra ''Mormons Bog'' skal være oversat. Stenene omtales af Smiths samtidige som en slags briller. I selve ''Mormons Bog'' kaldes de dog ikke »Urim og Tummim«, men »oversættere«<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=60808 Mosijas Bog 8,13].</ref>. Det skal være med disse to oversættersten, idetat »GudSmith havdedikterede beredtet demforeløbigt medmanuskript det formål116 atsider, oversættesom bogen«imidlertid gik tabt<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=50302 UddragEn af Profeten Joseph Smiths historie 1skrivere,35 [[Martin Harris].</ref>.], Dethavde skallånt væremanuskriptet med dissehjem tofor oversætterstenat vise det til sin hustru, atsom nærede mistro til Smith. dikteredeManuskriptet debortkom, førstemens 116det sidervar i Harris' varetægt.</ref>, Ihvorfor Smith i sommeren 1828 mistedefik Smith imidlertidfrataget oversætterstenene — og for en tid også pladerne — som straf for, at han havde overladt »det, der var helligt [nemlig de 116 sider], i hænderne på en ugudelig mand [ [[Martin Harris]] ]«.<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=40003 Lære og Pagter 3,12].</ref>.
*En eller flere seersten, som Smith i sin ungdom anvendte, når han lod sig hyre til at søge efter skjulte skatte i jorden. Det er ved hjælp af en af disse sten, at hele ''Mormons Bog'', som den i dag foreligger, skal være oversat<ref>»Med en besynderlig, oval og chokoladefarvet sten på størrelse med et æg, blot fladere (...) blev hele den nuværende Mormons Bog oversat« (interview med David Whitmer 14. januar 1885).</ref><ref>»Den første del, som min mand oversatte, oversatte han ved hjælp af Urim og Tummim, og det var den del, som bortkom for Martin Harris. Derefter benyttede han en lille sten. Den var ikke helt sort, men ganske mørk« (brev fra 27. marts 1876 fra Emma Smith Bidamon til Mrs. Pilgrim).</ref><ref>»[Smith] oversatte hele Mormons Bog ved hjælp af en lille sten. Jeg har erklæringer herom fra E.A. Cowdery (Olivers enke), Martin Harris og Emma Bidamon«, William E. McLellan citeret i Richard van Wagoner og Steven Waliler, »Joseph Smith: ›The Gift of Seeing‹«, Dialogue 15,2, s. 57.</ref>.
[[David Whitmer]], ([[7.som januar]] [[1805]] – [[25. januar]] [[1888]]), hvisaflagde vidnesbyrd om Mormons Bogs guddommelige oversættelse kan læses foran i ''Mormons Bog''<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=17007 De tre vidners vidnesbyrd].</ref>, var til stede under oversættelsen og forklarede, hvordan Smith brugte seerstenen:
:''»Joseph Smith lagde seerstenen i en hat, stak ansigtet ned i hatten og trak den op om ansigtet for at lukke alt lys ude (...) Noget, der mindede om et stykke pergament, kom til syne med teksten på. Et skrifttegn ad gangen viste sig, og nedenunder stod oversættelsen på engelsk.«''<ref>David Whitmer, »An Address to All Believers in Christ«, 1887, s. 12, citeret i [http://www.lds.org/portal/site/LDSOrg/menuitem.b12f9d18fae655bb69095bd3e44916a0/?vgnextoid=2354fccf2b7db010VgnVCM1000004d82620aRCRD&locale=0&sourceId=05169209df38b010VgnVCM1000004d82620a____&hideNav=1 Nelson, Russell M., »A Treasured Testament«, ''Ensign'', juli 1993].</ref>.
 
Whitmer præciserede, at Smith »ikke benyttede pladerne under oversættelsen.«<ref>Kansas City Journal, 5. juni 1881.</ref>.
 
Smiths hustru [[Emma Hale Smith]] ([[10. juli]] [[1804]] – [[30. april]] [[1879]]), som i en periode virkede som skriver for Smith, berettede samstemmende:
:''»Han sad med ansigtet begravet i sin hat med stenen i og dikterede time efter time [Mormons Bog].«''<ref>History of the RLDS Church, »Last Testimony of Sister Emma«, 3,356.</ref>.