Københavns brand 1795: Forskelle mellem versioner

'''Københavns brand 1795''' begyndte fredag den [[5. juni]] [[1795]] ved 15-tiden ved [[flåden]]s gamle leje ved [[Gammelholm]] i flådens lager for [[kul]] og [[tømmer]], det såkaldte [[Dellehave]]. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik igang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.<ref>'''KH3''' s. 260 ff.</ref>

IldenGrundet en længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede ig til en storbrand og bredte sig herefter til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over [[Holmens Kanal]] til kvarteret omkring [[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nicolai Kirke]].

Branden døde ud søndag den [[7. juni]] omkring kl. 16 og havde da fortæret 909 [[hus]]e mens 74 var delvist skadet.<ref>'''KH3''' s. 262</ref> Knap 6.000 af hovedstadens indbyggere var dermed gjort hjemløse. Til alt held var det [[sommer]] og mange af de hjemløse kunne dermed slå sig ned i [[telt]]e eller under åben himmel. Et stort antal af dem slog sig ned i [[ruin]]erne af det nyligt [[Christiansborgs brand 1794|nedbrændte]] [[Christiansborg|Christiansborg Slot]], hvis murrester var af en sådan størrelse, at en hel familie kunne have en bolig i en vinduesniche. Også staldene brugtes som bolig.

Branden fikgjorde, sammen med [[Københavns brand 1728]], at stort set hele middelalderdelen af København nedbrændtnedbrændte, således at der i dag er meget få huse fra før [[1700-tallet]] tilbage i den del af København.

Efter branden blev det besluttet at nyopførte huse skulle være grundmurede (ikke bindingsværk) ligesom at hjørnehuses gavle skulle være knækkede så [[brandvæsen]]ets lange stigevogne lettere kunne komme rundt i svingene.