Urim og Tummim: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
===Mormonisme===
 
I [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]] (Mormonkirken) har betegnelsen »Urim og Tummim« fra omkring 1833<ref>Det var angiveligt trykkeren [[W.W. Phelps]], der i 1833 som den første gisnede om, at oversætterstenene »i fordums tid måske var kendt som Terafim eller Urim og Tummim« (''[[The Evening and Morning Star]]'', nr. 8, s. 2)., Toog årordene senereforekommer indsatteda kirkenheller iikke i ''[[DoctrineBefalingernes and CovenantsBog]]'' fra [[18351833]]. medFørst tilbagevirkendei kraft''[[Lære ordeneog »UrimPagter]]'' ogfra Thummim«[[1835]] ([http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=40010 ''Lære og Pagter'' 10,1]) blev ordene »Urim og Thummim« med tilbagevirkende kraft indsat i en åbenbaring, som Smith skal have modtaget i 1828 ([http://www.irr.org/mit/boc/1833boc-p22.html ''Book of Commandments'' 9]).</ref> traditionelt været brugt om flere forskelige [[seersten]], som kirkens grundlægger, amerikaneren [[Joseph Smith Jr.]], skal have benyttet i forbindelse med oversættelsen af ''[[Mormons Bog]]'', ''[[Abrahams Bog]]'' og en række åbenbaringer, hvoraf nogle nu er samlet i ''[[Lære og Pagter]]''. Det drejer sig om følgende sten:
*»To sten, indfattet i sølvbuer (...) fastgjort til et brystskjold«,<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=50302 Uddrag af profeten Joseph Smiths historie 1,35.]</ref> som ifølge Smith lå nedgravet sammen med nogle guldplader med indskrifter på, som Smith i september [[1827]] skal have fundet i en høj i staten [[New York (delstat)|New York]], og hvorfra ''Mormons Bog'' skal være oversat. Stenene omtales af Smiths samtidige som en slags briller. I selve ''Mormons Bog'' kaldes de dog ikke »Urim og Tummim«, men »oversættere.«<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=60808 Mosijas Bog 8,13].</ref> Det skal være medved hjælp af disse to oversættersten, at Smith dikterede et foreløbigt manuskript på 116 sider, som imidlertid gik tabt.<ref>En»Ved afat Smithslægge skrivere,brillerne [[Martini Harris]],en havdehat låntog manuskriptetse medned hjemi forden atoversætter viseSmith detskrifttegnene til sinengelsk« hustru,(Martin somHarris næredetil mistroavisen til''Gem'', Smiths. Manuskriptet5. bortkom,september mens1829).</ref><ref>»Han detlagde varUrim og Tummim i Harrissin hat og mørklagde øjnene« (Joseph Knight i »Joseph Knigth's varetægtRecollection«, s. 35).</ref><ref>»Da IJoseph sommeren 1828 fik Smithpladerne, fratagetfik oversætterstenenehan også Urim og Tummim, som han lagde i en overganghat ogsåfor pladerneat lukke somalt følgelys afude, atog med pladerne ved sin side oversatte han havdeskrifttegnene« overladt(William Smith i »detOld Soldier's Testimony«, ders. var644).</ref> helligtDette bortkom imidlertid, og i hændernesommeren 1828 enfik ugudeligSmith mand«frataget oversætterstenene.<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=40003»›Oversætterne‹ Læreblev ogsom Pagterstraf 3taget fra Joseph,12] efter at han lod Martin Harris få de 116 sider manuskript til Mormons Bog« (interview med David Whitmer 14. januar 1885).</ref>
*En eller flere seersten, som Smith i sin ungdom anvendte, når han lod sig hyre til at søge efter skjulte skatte i jorden. I forbindelse med oversættelsen af ''Mormons Bog'' drejer det sig mere specifikt om enbrunlig sten, som Smith skal have fundet under udgravningen af en brønd i 1822.,<ref>»I 1822 var jeg i færd med at grave en brønd. Jeg hyrede Alvin [Smiths bror] og Joseph Smith til at hjælpe mig (...) [Otte meter] under jorden fandt vi en ejendommelig sten, som fangede min nysgerrighed. Jeg hentede den op, og da vi undersøgte den, lagde Joseph den i sin hat og tog ansigtet ned i hatten (...) Næste morgen henvendte han sig til mig og bad mig om stenen, idet han hævdede at kunne se i den« (William Chase i Richard Van Wagoner og Steven Walker, »Joseph Smith: ›The Gift of Seeing‹«, Dialogue: A Journal of Mormon Thought 15,2, s. 48-68.</ref> og som Smith i sin ungdom anvendte, når han lod sig hyre til at udpege skjulte skatte i jorden. Det skal være ved hjælp af denne sten, at hele ''Mormons Bog'', som den i dag foreligger, er oversat.<ref>»Med [Smiths seersten] blev hele den nuværende bog oversat« (Andrew Jenson, ''Historical Record'', s. 632).</ref><ref>»Med en fremmedartet, oval, chokoladefarvet sten på størrelse med et æg, men mere flad (...) blev hele den nuværende Mormons Bog oversat« (interview med David Whitmer 14. januar 1885).</ref><ref>»Den første del, som min mand oversatte, oversatte han ved hjælp af Urim og Tummim, og det var den del, som bortkom for Martin Harris. Derefter benyttede han en lille sten. Den var ikke helt sort, men ret mørk« (brev fra 27. marts 1876 fra Emma Smith Bidamon til MrsEmma S. Pilgrim, 27. marts 1876).</ref><ref>»[Smith] oversatte hele Mormons Bog ved hjælp af en lille sten. Jeg har erklæringer herom fra E.A. Cowdery (Olivers enke), Martin Harris og Emma Bidamon«, William E. McLellan i Richard van Wagoner og Steven Waliler, »Joseph Smith: ›The Gift of Seeing‹«, Dialogue 15,2, s. 57.</ref>
Smiths hustru [[Emma Hale Smith]], som i en periode virkede som skriver for Smith, berettedeforklarede, samstemmendehvordan Smith brugte stenen:
[[David Whitmer]], som aflagde vidnesbyrd om Mormons Bogs guddommelige oversættelse<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=17007 De tre vidners vidnesbyrd].</ref>, var til stede under oversættelsen og forklarede, hvordan Smith brugte seerstenen:
:''»Han sad med ansigtet begravet i sin hat med stenen i og dikterede time efter time [Mormons Bog].«''<ref>History of the RLDS Church, »Last Testimony of Sister Emma«, 3,356.</ref>
:''»Joseph Smith lagde seerstenen i en hat, stak ansigtet ned i hatten og trak den op om ansigtet for at lukke alt lys ude (...) Noget, der mindede om et stykke pergament, kom til syne med teksten på. Et skrifttegn ad gangen viste sig, og nedenunder stod oversættelsen på engelsk.«''<ref>David Whitmer, »An Address to All Believers in Christ«, 1887, s. 12, citeret i [http://www.lds.org/portal/site/LDSOrg/menuitem.b12f9d18fae655bb69095bd3e44916a0/?vgnextoid=2354fccf2b7db010VgnVCM1000004d82620aRCRD&locale=0&sourceId=05169209df38b010VgnVCM1000004d82620a____&hideNav=1 Nelson, Russell M., »A Treasured Testament«, ''Ensign'', juli 1993].</ref>
[[David Whitmer]], som aflagde vidnesbyrd om Mormons Bogs guddommelige oversættelse<ref>[http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=17007 De tre vidners vidnesbyrd].</ref>, varberettede til stede under oversættelsen og forklarede, hvordan Smith brugte seerstenensamstemmende:
:''»Joseph Smith lagde seerstenen i en hat, staktog ansigtet ned i hatten og trak den op om ansigtet for at lukke alt lys ude (...) Noget, der mindede om et stykke pergament, kom til syne med teksten på. Et skrifttegn ad gangen viste sig, og nedenunder stod oversættelsen på engelsk.«''<ref>David Whitmer, »An Address to All Believers in Christ«, 1887, s. 12, citeret i [http://www.lds.org/portal/site/LDSOrg/menuitem.b12f9d18fae655bb69095bd3e44916a0/?vgnextoid=2354fccf2b7db010VgnVCM1000004d82620aRCRD&locale=0&sourceId=05169209df38b010VgnVCM1000004d82620a____&hideNav=1 Nelson, Russell M., »A Treasured Testament«, ''Ensign'', juli 1993].</ref>
 
Whitmer præciserede, at Smith »ikke benyttede pladerne under oversættelsen.«<ref>Kansas City Journal, 5. juni 1881.</ref>
 
Smiths hustru [[Emma Hale Smith]], som i en periode virkede som skriver for Smith, berettede samstemmende:
:''»Han sad med ansigtet begravet i sin hat med stenen i og dikterede time efter time [Mormons Bog].«''<ref>History of the RLDS Church, »Last Testimony of Sister Emma«, 3,356.</ref>
 
Mormonkirken ejer stadig en af Smiths seersten, men ingen af hans efterfølgere har udtalt, at de har brugt den.