Digital elektronik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Chobot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ar:تقنية رقمية |
Fnielsen (diskussion | bidrag) |
||
Linje 45:
Både i lavenergi- og digitale højydelseskredsløb kan det være et problem med en central taktgiver i f.eks. et digitalt [[høreapparat]] eller en mikrocontroller. Grunden er at man ønsker at høreapparatet anvender så lidt energi som muligt, og højydelseskredsløb mister takten, når den centrale taktgivers frekvens øges (f.eks. ved "overclocking"). Grunden er at det tager tid for taktgiverens og databussens signaler at komme rundt i forskellige dele af chippen ved høje frekvenser - og det på trods af at signalerne udbreder sig med ca. 2/3 af [[lysets hastighed]].
Med et redesign af de digitale kredsløb, indførelse af decentral selvtaktning, opnås mindre [[energiforbrug]] eller mulighed for højere taktfrekvens. Omkostningen er groft set en ydelsesforringelse på ca. 10% ved en given frekvens, men med drastisk nedsat energiforbrug f.eks. -30%. Hvilket betyder at man kan øge de decentrale taktgivere med 30%.
<ref>[http://www.cs.man.ac.uk/async/background/return_async.html Manchester University: "The Return of Asynchronous Logic"]</ref>
<ref>[http://www.embedded.com/story/OEG20020824S0001 Embedded.com 08/24/02: "Will Self-timed Asynchronous Logic Rescue CPU Design?"]</ref>
| |||