H.P. Hanssen: Forskelle mellem versioner

 

 

I [[1896]] blev H.P. Hanssen i [[Haderslev]]-[[Sønderborg]] valgkreds valgt til den preussiske [[landdag]], og i [[1906]] afløste han ved et udfyldningsvalg den navnkundige redaktør [[Jens Jessen]] på posten som rigsdagsmand i den tyske rigsdag. Han var fra nu af både landdags- og rigsdagsmand og var selvskrevet fører for den danske bevægelse i Slesvig. I sit parlamentariske virke var H.P. Hanssen realpolitiker. Uden at opgive de danske folkeretlige krav arbejdede han for at sikre den dansksindede befolkning i Slesvig de bedst mulige vilkår ved at kræve dens ret til fuld nydelse af alle tyske statsborgerlige rettigheder. I [[1908]] trådte han tilbage som landdagsmand.

Den danske regering indankede spørgsmålet for våbenstilstandskommissionen i [[Versailles]], og H.P. Hanssen fik nu til opgave at lede afstemningen om det nationale tilhørsforhold og i øvrigt løse mange af de problemer, der måtte opstå i forbindelse med [[Genforeningen]]. Det klarede han på fremragende vis, men da han i juni [[1919]] på opfordring tog imod en ministerpost i [[Carl Theodor Zahle|Zahle]]s radikale regering, blev han mødt med voldsom kritik fra regeringens modstandere, selv om han erklærede, at hans anliggende kun var at varetage den slesvigske opgave. Mange var også negativt indstillet over for hans nationale politik, hvor han stedse hævdede det standpunkt, at Dammark kun skulle have den del af Slesvig tilbage, der ved en fri afstemning tilkendegav sit danske tilhørsforhold. Han var derfor afvisende over for de kræfter, der trods tysk flertal ønskede [[Flensborg]] og [[Mellemslesvig]] indlemmet i Danmark.

 

 

H.P. Hanssen blev [[4. maj]] [[1888]] gift med [[Helene Iversen|Helene Lucie Iversen]] , (født [[25. december]] [[1860]], i [[Ullerup]] på [[Sundeved]], død [[1935]]).