Lítla Dímun: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: slåfejl
Småret
Linje 10:
 
Øen er tilholdsted for mange søfuglearter og bruges til sommergræsning for ca. 300 [[får]].
Det årlige overskud i form af lam og får hentes i fællesskab hjem om efteråret og fordeles ligeligt mellem anpartshaverne. Øen er kendt for sit gode græs og fårene for deres gode kødkvalitet. Ejerne, dvs. fåreavlerne i [[Hvalba]] kommer jævnligt på øen, og der er 3 hytter, hvor de besøgende kan gå i læ eller overnatte.
I maj måned 2006 har de første turister boet en uge på øen.
[[Billede:Litla-dimun-photo.jpg|right|200px|]]
Linje 21:
Den isolerede ø har aldrig været beboet af mennesker. Allerede [[færingesaga]]en omtaler, at der holdes får på øen.
 
[[Lucas Debes ]] berettede 1673 om får af den oprindelige nordisk korthalede race på øen. Fårene var sorte og mindre end fårene i dag. De var vilde og derfor vanskelige at få fat på. I 1860erne1860-erne blev de sidste af den gamle stamme skudt. De får, som man ikke fik fat i på sædvanlig vis, blev skudt ned. Det samme er hændt i 1920 og 1990.
 
Tre udstoppede eksemplarer af racen findes på [[Føroya Fornminnissavn]] i [[Tórshavn]].
Flere forskere mener, at grunden til, at fårene blev sorte, skyldeser, at de sorte får er mere frugtbare, når fårernefårene lever vildt. Det samme kan påvises på øen [[St. Kilda]] vest for [[Skotland]].
 
Den [[24. juni]] [[1584]] skete her et [[grindedrab]], hvor 4 [[grindehval]]er blev dræbt. Det er begyndelsen af verdens ældste jagtstatistik, som føres til i dag. StatistikenStatistikken over grindedrab på Færøerne viser, at den var også var det eneste grindedrab ved Lítla Dímun. Derfor er denne enestående begivenhed optegnet, for der findes overhovedet ingen bugt eller strand, hvor et fornuftigfornuftigt og traditionelt grindedrab er muligt at gennemføre.
 
 
Linje 38:
Proviant havde de intet af, og kaptajnen var oven i købet ret hårdt kvæstet. Man gjorde forsøg på at redde et par kasser fra skibet, men forgæves.
 
Forsøgene førte efterhånden til, at man blev dristigere til at færdes på klipperne. Omtrent halvvejs mellem klippens fod og dens top fandt man en hytte med tændstikker, ildsted og brændsel og en smule tran til en lampe. og mens man endnu havde lidt kræfter i behold, lykkedes det mændene at fange to får og en syg fugl.
 
Efter sytten dages forløb opdagede endelig en færøsk fisker dem endelig, og nogle timer senere blev de reddet. EnÉn af de skibbrudne bosatte sig på Færøerne.
 
== Fåreture==
Linje 50:
Det sker undertiden, at en gruppe af de mere intelligente får undgår at blive fanget. For at undgå at en stærk gruppe af vildfår opstår, skyder man med jævne mellemrum de genstridigste. Af og til lykkes det folkene at jage ca. 20 får ud på en smal sti, der ender ved afgrunden. En mand får til opgave at hente fårene, og det ser livsfarligt ud, når han går ud på den smalle sti med 2-300 m ned til havet. Der er ikke plads til at binde fårenes ben, så fåret bliver taget op på nakken, hvorefter han drejer rundt og forsigtigt går tilbage ad afgrundsstien.
 
Sent på dagen hejses fårene, fem ad gangen, de 40 m.meter ned til den ventende robåd med en besætning på fire. Fårene landes forsigtigt på et blødt underlag i bunden af robåden. Femten får i alt er der plads til. Efter en hård rotørn landes fårene vel oppe på kutterens dæk. På grund af de uvante forhold er fårene helt lamslåede og passive og stiller sig tæt sammen på fiskekutternfiskekutteren. Hvilken kontrast til den hurtighed, de viste i deres naturlige område!
 
Sent om aftenen efter at kutteren igen er nået hjem til [[Hvalba]], er mange kommet ned på kajen for at overvære ankomsten. Fårene løftes i land, vejes, placeres systematisk i lige rækker og fordeles til de forskellige ejere.