Implikatur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kat
m +andre sprog +lidt formatering
Linje 1:
'''Implikatur''' er en terminologi opfundet af den [[England|engelske]] [[filosof]] og [[sprogforsker]] Herbert [[Paul Grice]] (,[[13. marts]] [[1913]] - [[28. august]] [[1988)]]. Implikatur er den underliggende eller underforståede [[mening]] i en ytring. <br />
Implikatur er den underliggende eller underforståede mening i en ytring. Grice opererer med to former for implikatur: konventionel implikatur og konversationel implikatur.
# Konventionel implikatur og
# Konversationel implikatur.
 
I forbindelse med ''konventionel implikatur'' etablereres forståelse af sproget i sig selv. Konventionel implikatur er altså uafhængig af konteksten fx:
: ''Jeg læser bøger, men er klog.''
I eksemplet instruerer menman om en modsætning mellem de to sætninger, og dermed ligger meningen altså i sproget. I denne sammenhæng behøver modtager altså ikke at inddrage konteksten for at forstå sætningen[[sætning]]en.
 
I forbindelse med ''konversationel implikatur'' er det derimod netop konteksten, der er afgørende for forståelsen af budskabet. Samarbejdsprincippet fordrer at modtager prøver at forstå, hvad afsender siger. Dette etablerer Grice fire maksimer for:
* Kvanitet: Giv så præcise informationer som muligt. Sig hverken for meget eller for lidt.
Line 12 ⟶ 15:
* Måde: Undgå uklare og tvetydige ytringer, og giv så korte og velordnede meldinger som muligt.
 
Overtræder afsender disse maksimer, vil modtager altid prøve at lede efter grunden til, at maksimet bliver overtrådt. Modtager vil altså forstå en overtrædelse af et maksime som en ny betydning. Det er fx det der gør sig gældende i forbindelse med [[ironi]], hvor i hvert fald mådesmaksimet vil blive overtrådt.
 
[[Kategori:Retorik]]
[[Kategori:Filosofi]]
 
[[de:Implikatur]]
[[en:Implicature]]
[[he:אימפליקטורה]]
[[lv:Implikatūra]]
[[no:Implikatur]]