Versionen fra 29. jan. 2007, 20:53 redigér Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Robot: Tilføjer Kategori:Danmarkshistoriens personer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. feb. 2007, 21:12 redigér fjern redigering PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.932 edits m Aktiverer link til bla dronning Anna Cathrine og Johannes Bugenhagen, +andre små rettelser Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Image:Hans Poulsen Resen.jpg\|thumb\|Hans Poulsen Resen]] '''Hans Poulsen Resen''' ([[2. februar]] [[1561]]-–[[14. september]] [[1638]]), professor i [[teologi]] ved [[K%C3%B8benhavns_Universitet\|Københavns Universitet]] [[1591]]-–[[1615]] og [[Bisperække for Sjællands stift\|biskop over Sjælland]] fra 1615 til sin død. Resen er en nøgleperson i den periode der kaldes ''den [[Luthersk_ortodoksi\|lutherske ortodoksi]]'', som man kan regne fra [[~~Konkordieformel\|~~Konkordieformlen]] [[1577]] til omkring [[1675]] hvor præsten [[Philipp Jacob Spener]] ([[1635]]-–[[1705]]) med sit pietistiske programskrift ''Pia Desideria'' satte skub i overgangen til ''[[Pietisme\|pietismen]]''. == Skole- og studietid == Linje 43: Adskilligt, blandt andet en vis sans for anvendelse af modersmålet i undervisning, tyder også på, at Resen i ikke ringe grad var påvirket af [[Peter Ramus\|ramisme]]n, en videnskabelig retning der var opstået inden for den [[Trossamfund\|reformert]]e kirke. == Professor ved Københavns Universitet 1591–1615 == I oktober [[1591]] nåede de to unge mænd endelig hjem efter 7syv års rejser, som for Resen havde været anledning til at indsamle megen verdenserfaring og mange kundskaber; navnlig fremhæves Linje 56: En bekvem lejlighed hertil tilbød sig, da professoratet i [[dialektik]] eller [[logik]] netop var ledigt. Resen kaldedes da [[28. november]] 1591 til dette embede, hvormed var forbundet teologiske forelæsninger, og han kom således straks ind på den plads, der sædvanlig ansås for den højeste i det filosofiske fakultet. Linje 74: [[1594]] ægtet Barbara, den afdøde teologiske professor Anders Lauridsens [http://runeberg.org/dbl/10/0140.html (X, 138)] datter, der i en ung alder var blevet enke efter [[kannik]]en Hans Lauridsen i [[Roskilde]]. Med hende levede Resen i et kærligt ægteskab i 7syv år, i hvilke hun blev moder til en søn, [[Hans Hansen Resen]] og tre døtre. Hun døde den [[29. oktober]] [[1601]] i Roskilde, hvor familien havde søgt tilflugt under den herskende pest. En mindetavle af sort, poleret marmor, som Resen lod opsætte over hende Linje 83: Alt som tiden gik, trådte Resen mere og mere i forgrunden som den, der gav universitetet og snart også den danske kirke sit præg. Han forfattede [[1604]]-–[[1607]] den første danske [[Bibelen\|bibeloversættelse]] efter grundteksten -– tidligere havde man nøjedes med gengivelser af [[Martin_Luther\|Luther]]s oversættelse. Samtid så vel som eftertid har indrømmet, at Resens værk vidner om stor indsigt i grundsprogene, medens man har dadlet, at han alt for slavisk har holdt sig til disses udtryksformer og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn Linje 114: given lejlighed at betegne den som «den babyloniske skøge», en titel, som man ellers i [[Protestantisme\|protestantiske]] kredse plejede at lade [[Den_romersk-katolske_kirke\|Romerkirken]] være ene om at bære. Det blev derfor også en hovedopgave for Resen at spærre vejen for [[kryptocalvinisme]]n<ref name=krypto>Til kryptocalvinisme og filippisme, se [[Konkordieformlen#Lille ordliste\| "Lille ordliste"]] under [[Konkordieformlen]]</ref>, der siden [[Niels Hemmingsen]]s dage havde vundet betydelig fremgang både i kirken her til lands og ved universitetet. === Iver Stub === Hans bestræbelser i den retning støttedes ved den store tillid, som Kansler [[Christian Friis til Borreby]] [http://runeberg.org/dbl/5/0404.html (V, 402)] og vel også Christian IV4. selv nærede til hans kirkelige indsigt og duelighed. Dog skal det siges, at til at begynde med var det ikke Resen, men en af hans Linje 139: deres side med mistænksomhed vogtede på hans ytringer og foretagender. Og nu traf det sig, at Resen ved samme tid i en række akademiske [[tese]]r («de deo triuno», 1609; «de uno mediatore» I-III, 1611-–13) ligesom i forelæsninger udtalte sig på en måde, der let kunne vække anstød. For at uddybe troslivets inderlighed og for at imødegå rationaliserende retninger, der ~~vare~~var oppe i tiden, særlig inden for den reformerte kirke, gik Resen nemlig -– under stærk fremhævelse af skriftordet Hebr. 13, 8: Jesus Christus er i går og i dag den samme, ja til evig tid -– så vidt i sin fastholden af foreningen af ~~Christi~~Kristi guddommelige og menneskelige natur, at den sidste for ham næsten kun blev et skin, og at han kom meget nær til den fra den gamle kirkes Linje 153: alt, hvad der kunne kaldes ny og uvant lære, måtte vække misbilligelse eller dog ængstelse selv hos sådanne, der ellers stod Resen nær i anskuelser, som tilfældet f. eks. var med den lærde [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)\|Holger Rosenkrantz]], der ikke var mindre ivrig end Resen selv i kampen mod calvinismen. Resens lære om ~~Christi~~Kristi natur var særlig frastødende for tilhængere af den ~~philippistiske~~filippistiske eller kryptocalvinistiske <ref name=krypto> </ref> retning, der ved deres stærke sondring mellem frelserens guddommelige og menneskelige natur nærmede sig den modsatte yderlighed og derfor af Resen betegnedes som nestorianere<ref>Nestorianere: tilhængere af den syriske munk Nestors (ca. 380–450) kristologi, hvor enheden i Kristi person er underbetonet eller tabt. (Se evt. den svenske Wiki om [[:sv:Nestorianism\|nestorianismen]])</ref> === Oluf Kock === Modsigelsen mod Resen trådte åbenlyst frem, da præsten ved [[Kunsthallen Nikolaj\|Nicolai Kirke]], [[Oluf Kock]~~] [http://runeberg.org/dbl/9/0329.html (IX, 327)~~], i sine [[prædiken]]er begyndte at ivre mod den formentlig nye og [[kætter]]ske lære, og det i så Linje 201: hjemkomst fat på sagen og udarbejdede i kort tid sit bekendte skrift «de sancta fide» eller «Om den hellige tro», hvori han i 9ni afsnit udførligt behandlede de lærepunkter, der i hans tidligere teser havde været genstand for mistydning og modsigelse. Linje 213: Det skrift, der havde været hovedgenstanden for drøftelsen, udkom noget senere både på [[latin]] og på dansk og må vistnok betragtes som Resens hovedværk. Det vidner ikke blot om forfatterens store lærdom, men også om hans religiøse sind og dybe teologiske indsigt. Sproget er imidlertid tungt, og fremstillingen mangler derfor ofte klarhed, Linje 220: == Biskop over Sjællands Stift 1615 == Når det havde ligget Christian IV4. og kansler Chr. Friis så meget på hjerte, at Resen måtte klare alle indvendinger fra sig, da var det ikke blot, fordi de højagtede manden og ville have Linje 237: det teologiske fakultet ledede han dettes anliggender, idet han blandt andet forestod en række doktorpromotioner, der i hans tid forefaldt hyppigere end nogen sinde tidligere. Den første, han kreerede til [[dr. theol.]], var [[Jesper Rasmussen Brochmand]], i hvem han fik en tro forbundsfælle i hævdelsen af streng luthersk ortodoksi, der nu blev tidens løsen.~~<br>~~ Den åbenbare eller hemmelige calvinisme måtte forsvinde af kirken, navnlig efter at et så afskrækkende Line 254 ⟶ 255: Det var måske et forsøg på at berolige stemningen, når Resen, efter at være blevet biskop, men i sin egenskab af teologisk professor, 1615-–[[1620]] udgav den række disputatser, der bærer titlen: «Pro d. Nic. Hemmingio, de gratia universali seu salutari omnibus hominibus, contra Joh. Piscatorem» I-V. Thi den omstændighed, Line 260 ⟶ 261: nåde» i forsvar mod en berømt reformert professors angreb, måtte virke forsonende over for de mange, for hvem Hemmingsens navn var dyrebart. navn var dyrebart. Da hundredårsdagen for den lutherske reformation oprandt den [[31. oktober]] [[1617]], stod Resen ubestridt som den tonegivende i den dansk-norske kirke. Han var da for tredje gang universitetets rektor, og ved sine festskrifter: «Jubilæus Christianus» og «Lutherus triumphans» gav han mindedagen forøget glans.▼ ;Reformationsjubilæet 1617 ▲~~navn var dyrebart.~~ Da hundredårsdagen for den lutherske reformation oprandt den [[31. oktober]] [[1617]], stod Resen ubestridt som den tonegivende i den dansk-norske kirke. Han var da for tredje gang universitetets rektor, og ved sine festskrifter: «''Jubilæus Christianus»'' og «''Lutherus triumphans»'' gav han mindedagen forøget glans. Det løfte, Resen ved forhandlingerne 1614 havde givet, synes han fuldt ud at have holdt sig efterrettelig. Fra dybsindige spekulationer over det for mennesker uudgrundelige gik han over til en historisk og bibelsk teologi med den kristelige børnelærdom som midtpunkt.~~<br>~~ ;Resens virke som biskop I sin virksomhed som biskop lagde han især vægten på det opvækkende og opbyggelige, hvilket fremtræder i den Line 272 ⟶ 278: fra hans hånd (s. Kalkar, ''Theol. Tidsskrift'' 1874, s. 81 ff.). blandt hans ligprædikener turde den betydeligste være den, han [[1612]] holdt over dronning [[Anna_Cathrine_af_Brandenburg\|Anna Cathrine]]. ~~Den gang~~Dengang var han endnu kun professor; når han alligevel fik det hverv at tale over dronningen, var det vistnok ikke alene på grund af den store anseelse, han nød, men vel også af hensyn til, at biskop Vinstrup allerede den gang var svagelig. Line 279 ⟶ 285: Ikke blot det lærde skolevæsens fremme lå ham varmt på hjerte, men også folkeundervisningen. En række småskrifter af ham vidner om, hvor stor vægt han lagde på [[katekismus]]undervisningen, den, som alle skulle have del i. I sit skrift «''de visitatione catechetica»'' (1627) udtaler han det ønske, at den gamle skik med [[konfirmation]] ved håndspålæggelse måtte blive genindført som afslutning på katekismusprøven for de unge og som indledning til deres første [[nadver\|altergang]].~~<br>~~ For Resen var minderne fra reformationens dage dyrebare. For at opfriske dem udgav han på ny, til dels i oversættelse, skrifter af [[Girolamo Savonarola\|Savonarola]], Luther, [[Johannes Bugenhagen]], [[Philipp Melanchthon]] og [[Peder Palladius]]. Hans mundheld skal have været: «glemmer jeg dig, min kære Luther, og din lille ~~katekismus~~Katekismus, da blive min højre ~~hånd~~Hånd forglemt». Et blik på titlerne på de skrifter, Resen har udgivet, viser noksom, i hvor høj grad det har været ham magtpåliggende at gøre katekismens indhold til menighedens sikre og umistelige eje. ;Vurdering af Resen Da Resen i det mindste i sin manddoms kraftigste år stod som en stridens mand, der med sin stærke hånd atter tvang det Line 297 ⟶ 305: meget forskellig. Medens der var dem, der fnøs af afmægtig harme imod ham og «resenianismen», var der andre, der med udelt beundring så op til «den store» Resens mægtige skikkelse.~~<br>~~ Også i andre kirkelige forhold greb denne ind med kraftig hånd og uden persons anseelse, som da han [[1633]] tvang den tyske præst Line 352 ⟶ 361: og begravelse» (2. Krøn. 24) med anvendelse på den afdøde biskop, i det der tillige gaves en udførlig fremstilling af hans levned. :Zwergius: ''Siellandske Clerisie'' s. 132 ff. :Brandt og Helveg: ''Den Danske Psalmedigtning'' I. :Rørdam: ''Kbhvns Universitets Hist. 1537-–1621'' III. :O.Andersen: ''Holger Rosenkrantz''. ::'''''[[H. F. Rørdam]]''''' ---- == Noter == <div class="references-small"><references/></div> == Litteratur == Line 370 ⟶ 381: == Se også == [[Bisper%C3%~~A6kke_for_Sj~~A6kke for Sj%C3%~~A6llands_stift~~A6llands stift]] -– [[~~Danmarkshistoriens_personer~~Danmarkshistoriens personer]] -– [[K%C3%~~B8benhavns_Universitet~~B8benhavns Universitet]] -– [[Verbalinspiration]] -– [[Luthersk ortodoksi]] -– [[Bibelen]] == Eksterne links == * Denne artikel bygger på [[H. F. Rørdam]]s [http://runeberg.org/dbl/14/0004.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]], tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-–1814'', Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887-–1905 * Oversigt over Bibler: [http://www.reitoft.dk/loven.html Reitoft.dk med bibeludgaver ] -– [http://fagsider.nla.no/kirkehistorie/tabell/bibel.htm BIBELEN I NORGE] * Et dansk site med teologiske opslag: [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/index.html Katolsk minilexikon]

Hans Poulsen Resen: Forskelle mellem versioner