Deportationen af det danske politi: Forskelle mellem versioner

Der var dog modstand mod det, blandt andet fra politiets organisationer. Det blev besluttet at sige nej til kravet. Beslutningen blev meddelt Werner Best [[6. juni]] [[1944]]. EfterHerefter dette svandtstolede de tyske besættelsestroppers alleredeendnu ringemindre tillidpå tildet danskdanske politi endnu mere ind.

Storbyernes politikorps blev arresteret den [[19. september]] [[1944]] og deporteret til [[Tyskland]]. DenPolitivagten danske politistyrke var på 10.000 mand.<ref>"19. september" afved [[Carl Aage RedlichAmalienborg]], udgivetder [[1945]],havde sidebeskyttet 11.</ref>kongen, Herafefter blevat 1960Livgarden fangetvar iblevet forbindelseafvæbnet med aktionen. I første omgang blev de anbragt i kz-lejrenden [[Neuengamme]]29. ved Hamborg, men senere skulle de overføres til [[Stutthofaugust]]. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren [[Buchenwald1943]]., Deforsvarede danskesig politifolkså blevresolut, overførtat fratyskerne Neuengamme til [[Buchenwald]] i tosenere gruppermeddelte, henholdsvisat dendet 29."havde septemberværet 1944en ogmisforståelse", 5.da oktoberman 1944.<ref>Jørgenville Barfod:internere "Helvede har mange navnevagtmandskabet."</ref>

Den danske politistyrke var i alt på 10.000 mand. Af dem blev 1.960 deporteret til Tyskland.<ref>"19. september" af [[Carl Aage Redlich]], udgivet [[1945]], side 11.</ref> PolitivagtenHeraf vedblev 1960 fanget i forbindelse med aktionen. I første omgang blev de anbragt i kz-lejren [[AmalienborgNeuengamme]] ved Hamborg, dermen havdesenere beskyttetskulle kongen,de efteroverføres attil Livgarden[[Stutthof]]. varDen blevetlængste afvæbnettid densad politifolkene dog i lejren [[29. augustBuchenwald]]. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til [[1943Buchenwald]], forsvaredei sigto så resolutgrupper, athenholdsvis tyskerneden senere29. meddelte,september at1944 detog "havde5. væretoktober en1944.<ref>Jørgen Barfod: misforståelse",Helvede dahar manmange ville internere vagtmandskabetnavne."</ref>

Udenrigsministeriet med Nils Svenningsen i spidsen forhandlede med de tyske myndigheder, omkringom redning af danske kz fanger. <ref>Side 378 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Der blev etableret transporter med røde kors pakker fra slutningen af september 1944. Der blev indgået en aftale, der muliggjorde hjemtransport af ca 200 syge politifolk fra [[Buchenwald]] den 8. december 1944.

På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1900 danske politifolk efter godt 2 måneder i [[koncentrationslejr|koncentrationslejren]] [[Buchenwald]] status som [[krigsfange]]r. <ref>Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse<ref>Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.</ref>, er der internationale konventioner for [[krigsfange]]r. Efter at have forladt [[Buchenwald]] den 16. december 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i [[Muhlberg]], og blev udstationeret på forskellige arbejdskommandoer.

hvor målet var at få alle skandinaviske kz fanger til Sverige.

Hjemførslerne fra de tyske lejre fortsatte frem til befrielsen den 5. maj 1945. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. Hovedparten af de deporterede danske politifolk kom hjem med transporterne fra Tyskland. I en periode var nogle af de hjemvendte politifolk i [[Frøslevlejren]]