Deportationen af det danske politi: Forskelle mellem versioner

På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1900 danske politifolk efter godt to måneder i [[koncentrationslejr|koncentrationslejren]] [[Buchenwald]] status som [[krigsfange]]r. <ref>Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse<ref>Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.</ref>, er der internationale konventioner for [[krigsfange]]r. Efter at have forladt [[Buchenwald]] den 16. december 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i [[MuhlbergMühlberg]] og blev udstationeret på forskellige arbejdskommandoer.

Afhængig af kilden døde 81-90 af politifolkene under opholdet i de tyske lejre. <ref>Jf. side 79 i Walter Bartels bog "Buchenwald : Mahnung und Verpflichtung : Dokumente und Berichte", udgivet 1960, døde 90 danske politifolk under opholdet i de tyske lejre.</ref> En kilde angiver, at 81 af de danske politifolk døde under opholdet i Tyskland. Dette tal er eksklusiv personer, der døde efter kz opholdet, men som følge af sygdomme fra opholdet. <ref>Denne opgørelse er fra 1968 og er citeret side 280 i "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.</ref>