Hollændervogn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Vognens opbygning: lavt tyngdepunkt |
Thomas81 (diskussion | bidrag) m /*kilde mangler |
||
Linje 11:
Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det [[Nederlandene|hollandske]] politi. De første hollændervogne blev anskaffet i december [[1997]] og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med [[samlebånd|serieproducerede]] enheder, end selv at ombygge dem i [[Danmark]]. Danmark har ni hollændervogne.
I forbindelse med rydningen af [[ungdomshuset]] og de deraf forventede uroligheder, har politiet lånt 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De er udstyret med danske nummerplader, men er stadig markeret med det flamske '''POLITIE''' i stedet for '''POLITI'''. Ligeledes kan der ses både hollændervogne og almindelige vogne fra svensk politi, ligeledes med danske nummerplader.
Mange journalister benævner ukritisk alle større politibiler, indsat ved uroligheder, som ''hollændervogne''.
Linje 18:
Vognen er opbygget efter et koncept hvor den er robust og så afvisende overfor kasteskyts som muligt.
Den er beklædt med hård plast og [[kulfiber]] der er malet med [[brandhæmmende]] maling. Alle ruder er af [[panserglas]] og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med [[run-flat]]hjul (en hård plastikkerne inden i dækket), så man kan køre videre med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren. De har også vægte i bunden, så de har et lavt tyngdepunkt. Dette gør det næsten umuligt for en menneskemængde at vælte dem.
Tilsvarende vogne i udlandet har [[tåregas]]granatkastere og vandkanoner monteret.
| |||