|
'''William Wain''', født [[31. marts]] [[1819]] i [[Bolton]] nær ved [[Manchester]], død [[1. maj]] [[1882]], var [[ingeniør]] og maskinfabrikant. Han kom i lære paa en maskinfabrik i fødebyen og fuldendte læretiden i den nærliggende by [[Wigan]]. Som 20-årig blev han ansat som mester paa en stor maskinfabrik i [[Norwich]]. Herefter tog han til [[London]], hvor han straks opnåede en lignende mesterplads. Da denne fabrik lukkede, og en [[Danmark|dansk]] [[premierløjtnant]] [[N. E. Tuxen]] på den danske [[Marinen|marine]]s vegne var i London, blev den arbejdsløse Wain engageret til det danske [[postvæsen]].
Wain, William, 1819-82, Ingeniør og Maskinfabrikant, var
født 31. Marts 1819 i Bolton nær ved Manchester. Hans Fader
Thomas W., der var Ingeniør, døde allerede 1828; det var derfor
en ældre Broder, der tog sig af hans Uddannelse og satte ham i
Lære paa en Maskinfabrik i Fødebyen. For at faa en alsidigere
Oplærelse blev han imidlertid ikke paa denne Fabrik, men
fuldendte sin Lære i en anden Fabrik i den nærliggende By Wigan.
Derefter fik han Plads paa en stor Maskinfabrik i Norwich, hvor
han kort Tid efter, kun faa Maaneder over 20 Aar, blev ansat
som Mester. Her var han i 2 Aar, men tog saa til London, hvor
han, til det ældre Personales Fortrydelse, strax opnaaede en
lignende Mesterplads. Fabrikken, han her blev knyttet til, havde
imidlertid indladt sig paa for vovelige Foretagender og maatte
standse. W. stod uden Arbejde, men samtidig ved Vendepunktet
i sit Liv. Paa den Tid var nemlig daværende Premierlieutenant
N. E. Tuxen (XVII, 595) paa Marinens Vegne i London, og han
engagerede (Marts 1844) den ledige Mand til at fare som
Maskinmester i det danske Postvæsens Tjeneste. Hermed var W. knyttet til
Danmark. Under Postvæsenet blev han til 1849, og han for i denne
Tid bl. a. med «Gejser», der, oprindelig bygget som Orlogsskib, var
gaaet over i Postvæsenets Tjeneste, men i 1848 paa ny udrustedes
efter sin oprindelige Bestemmelse. W. blev herved en kort Tid
Maskinmester i Marinen, hvor han i 1849 fik fast Ansættelse som
Overmaskinmester. Men allerede forinden havde han ydet denne
væsentlige Tjenester, i det han lige siden sin Ankomst havde været
praktisk ledende ved Anlægget af det Maskinværksted og andre
Værksteder, man den Gang begyndte at oprette paa Orlogsværftet;
Træsejlskibenes Tid stundede mod sin Slutning. W. blev ogsaa
paaskjønnet. Han, den fremmede civile Mand, blev ikke alene
Maskininspektør (1856), men i 1862 Underdirektør ved Orlogsværftet
med Kapitajnlieutenants Rang, men han havde ogsaa, som der er
blevet sagt, «utrættelig og uegennyttig ledet Dampkraften ind i
Orlogsværftets arbejdende Liv». 1858 havde han faaet dansk
Indfødsret.
Som ansat i postvæsenet var han bl.a. i en tid beskæftiget på postbåden ''Gejser'', der oprindelig var bygget som [[orlogsskib]]. Den overgik igen til marinen, og Wain fulgte med. Han havde allerede løst opgaver for marinen, idet han siden sin ankomst havde været praktisk ledende ved anlægget af det maskinværksted, der etableredes på [[Flådestation Holmen|Orlogsværftet]].
W. var imidlertid ikke alene kommen i Forbindelse med
Orlogsværftet, men ogsaa med Baumgarten & Burmeisters
Maskin-etablissement, der bl. a. leverede Maskinerne til flere af de paa
Værftet byggede Skibe, saaledes til Skruekorvetten Dagmar (1861),
der formentlig er det første Skrueskib i Evropa, der blev forsynet
med Maskiner efter det Wolffske System (Høj- og Lavtryksprincippet),
og den, der stod ledende herved, var W. Han anvendte her,
hvad han havde nedlagt i 2 Patenter, som han i 1860 udtog i
England, det ene paa Arrangement af Dampmaskiner efter Høj- og
Lavtryksprincippet i Skibe, det andet paa Overhedning af Dampe
forinden deres Benyttelse. Hans Opfindelser paa dette Omraade
vare af Betydning, og de vare langt fra hans eneste. 1854 havde
han taget Patent i England paa en særlig Dampiskibsskrue, og i
1860 tog han sammesteds Patent paa en Flydedok; efter det sidste
byggede han en Flydedok til Værftet her.
I [[1862]] blev han underdirektør ved Orlogsværftet med [[kaptajnløjtnant]]s rang. Wain var imidlertid også kommet i forbindelse med [[Burmeister & Wain|Baumgarten & Burmeisters Maskinetablissement]], der bl.a. leverede maskinerne til flere skibe bygget på værftet.
Det er herefter fuldt forstaaeligt, at han kom i stadig
inderligere Forbindelse med Baumgarten & Burmeisters Etablissement,
navnlig da Burmeister (III, 261), efter at Baumgarten (I, 610) i 1861
var traadt tilbage, stod som eneste Chef, og i 1865 blev W. da med
Marinens Tilladelse Kompagnon i Etablissementet uden derfor at
opgive sin Stilling som Underdirektør paa Orlogsværftet. Men herved
kom der ligesom Luft til den professionelle Uvilje, der hidtil kun
ulmende havde været til Stede hos forskjellige Officerer mod Marinens
civile Mand. Det blev stærkt gjort gjældende, at hans dobbelte
Stilling var en umulig Stilling. Som Underdirektør paa Værftet og som
Medlem af den saakaldte Konstruktions- og Regeringskommission
skulde han bl. a. føre Kontrol med de Arbejder, han som Medejer
og Medstyrer i Etablissementet Burmeister & Wain leverede til
Marinen. Sagen kom offentlig frem under Finanslovbehandlingen i
Rigsdagssamlingen 1867-68, og Resultatet blev, at han i 1868 fik
sin Afsked fra Marinen. Men Marinen kunde ikke undvære ham.
1870 blev han med en særlig bevilget Gage udnævnt til teknisk
Konsulent ved Orlogsværftet, hvor han nu vedblev at virke under
voxende Paaskjønnelse. 1871 blev han udnævnt til Etatsraad, 1874
fik han Fortjenstmedaillen i Guld og i 1879 Danebrogsordenens
Kommandørkors. Som den varmhjærtede, geniale og dygtige Mand,
han var, er det derfor kun naturligt, at han med Burmeister ved
sin Side gik over som Direktør i «B. & W.s Maskin- og
Jærnskibsbyggeri», da deres private Etablissement fra 1. Jan. 1872
omdannedes til et stort Aktieselskab. Han havde gjort sit til, at
Virksomheden kunde løse stadig betydeligere Opgaver og derfor
nødvendigvis maatte ind under nye og større Former. Da
Etablissementet byggede den meget omtalte Knippelsbro (1867-69), var
den geniale Plan til Pillernes hurtige Opmuring hans, og
saaledes kunde der nævnes Exempel paa Exempel. W., der helt
sluttede sig til sit nye Fædreland, var virksom her til sin Død,
1. Maj 1882. I England havde han ægtet Agnes Drake (f. 27. Juni
1816 d. 6. Juni 1862), Datter af Kirkevinduesmaleren i Norwich
Thomas Samuel D.; hun fulgte ham til hans nye Fædreland, og
efter hendes Død ægtede han her (9. Juni 1863) Laura Christiane
Margrethe Visbye (f. 7. Sept. 1830), Datter af Præsten Carl Holger
Visbye og Nanna Hilaria Margrethe f. Smith.
Da [[Baumgarten]] i [[1861]] trak sig tilbage, blev Wain [[Burmeister]]s kompagnon. Som underdirektør for Orlogsværftet var han medlem af en regeringskommission, som bl.a. skulle kontrollere de arbejder, [[Burmeister & Wain]] leverede. Wain blev følgelig afskediget fra marinen, om end han fortsatte som særlig lønnet konsulent. I 1872 blev ''B & Ws Jærnskibsbyggeri'' omdannet til [[aktieselskab]].
Wain udtog flere [[patent]]er, bl.a. på en [[flydedok]], ligesom konstruktionen af [[Knippelsbro]] (bygget [[1867]]-[[1869|69]]) foregik efter nye principper, formuleret af Wain.
{{DBL}}
Wiliam Wain var gift to gange. Første gang i [[England]] med en datter af en ''kirkevinduesmaler''. Efter hendes død giftede han sig med en datter af den fremtrædende [[frimurer]], præsten [[Carl Holger Visbye]]. I [[1858]] fik han dansk [[indfødsret]]. [[1871]] blev han udnævnt til [[etatsråd]], [[1874]] fik han [[fortjenstmedalje]]n i guld og i [[1879]] [[Dannebrogordenen]]s Kommandørkors.
| 