Det Stockholmske Blodbad: Forskelle mellem versioner

'''Det Stockholmske Blodbad''' fandt sted [[7. november|7.]]-[[10. november]] [[1520]] efter den danske [[konge|kong]] [[Christian 2.]]'s [[erobring]] af [[Sverige]]. Kongen [[henrette]]de over 82 personer fra den svenske [[adel]], [[gejstlig]]hed og [[borger]]stand, hovedsageligt støtter af det svensk-nationale parti ([[Sture-partiet]]) med [[Sten Sture]] i spidsen. Dødsdommene blev afsagt ved en [[kirke (institution)|kirke]]lig [[skueproces]]. Det var muligvis [[ridder]] [[Claus Bille]] og [[Søren Norby]], der stod for [[arrest]]ationerne.

 

== Forhistorie ==

Blodbadet var en konsekvens af den konflikt der havde udspillet sig mellem på den ene side en lille gruppe svenske gejstlige og danske adelige der gik ind for [[Kalmar Unionen]], og på den anden side den svenske adel og gejstlighed, som krævede svensk uafhængighed af Danmark. Unionsfolkene i Sverige var ledet af [[ærkebiskop]] [[Gustav Trolle]], og anti-unionsfolkene var ledet af den svenske [[regent]] [[Sten Sture (den yngre)]]. Sten Sture var blevet regent i [[1512]] ved et [[kup]], hvor netop Gustav Trolles far, [[Erik Trolle]], blev afsat. Den daværende unionsmonark, [[Hans af Danmark|Kong Hans]], havde accepteret dette, blot Sten Sture lovede at ville bibeholde unionsstrengene med Danmark. Danmark mistede allerede her fodfæste i Sverige, eftersom den svenske regentposition skiftede fra en unionsvenlig til en unionsfjendtlig person. Både Sten Sture, Kong Hans og prins Christian var klar over, at en krig nærmede sig. Kong Hans døde i [[1513]], og prins Christian blev med visse forbehold valgt til konge.

 

I [[1515]] kom Gustav Trolle og Sten Sture op at skændes om hvorvidt førstnævnte var allieret med Danmark, hvilket førte til at Gustav Trolle i [[1517]] blev frataget sit embedde som [[ærkebiskop]] af Sverige, samt al sin ejendom. Trolle valgte herefter at forskanse sig på sit slot, for at undgå yderligere handlinger imod sig; dette resulterede i at Sten Sture ledte en hær af anti-unionsfolk, primært fattige bønder udstyret med våben, mod Gustav Trolles slot. Sveriges anti-unions-adel støtter op om dette, og vælger at lave et dokument, hvor de alle skriver under på deres fælles deltagelse i angrebet på Gustav Trolle. Dette gøres for at undgå at enkelte personer senere bliver retsforfulgt som hovedmænd. Christian 2. anså officielt dette angreb som et oprør imod både unionen og kirken, og søgte med succes [[Pave]]n om tilladelse til at angribe Sten Sture (og dermed Sverige) for at slå oprøret ned, formentlig på det grundlag at kirkens ejendom var under angreb. Christian 2. forsøgte først at komme til undsætning under belejringen af Gustav Trolles slot, den danske konge led dog nederlag, og var tvunget til at trække sig tilbage. Umiddelbart efter faldt slottets forsvar, hvorefter det blev revet ned til grunden, og Gustav Trolle selv blev smidt i fængsel. I [[1518]] forsøgte Christian 2. endnu engang at angribe Sten Sture, for at genvinde kontrol over Sverige, men led også denne gang et nederlag ved [[Brännkyrka]], syd for [[Stockholm]]. Et tredje angreb blev indledt i 1520, med franske, tyske og skotske lejesoldater under ledelse af [[Otto Krumpen]]. De danske styrker mødte de svenske ved [[Slaget på Åsundens is]]. Sten Sture blev ved dette slag dødeligt såret af en rikochetterende kanonkugle, og den utrænede bondehær faldt efterfølgende hurtigt fra hinanden. Christian 2.'s hær marcherede uden yderligere modstand mod [[Uppsala]], hvor det svenske rigsråd befandt sig. Forhandlinger blev straks indledt, og en aftale blev vedtaget af kongen samt begge landes rigsråd d. [[31. marts]], hvor Christian 2. ville blive hyldet som [[arvekonge]] til Sverige, blot han garanterede fuld [[amnesti]] til alle involverede, og lovede at regere Sverige efter landets hidtidige love. I Stockholm holdte Sten Stures enke, [[Kristina Gyldenstjerne]], dog stand, og først 6 måneder, 1 nederlag og 1 sejr senere overgav hun Stockholm mod garanti for det tidligere amnestitilbud.

 

[[Billede:ChristianIIb.jpg|right|thumb|200px|Christian 2.]]

Den 4. november bliver Christian 2. kronet til konge af Sverige i Stockholm storkirke af den genindsatte ærkebiskop Gustav Trolle. 3 dages [[banket]] påbegyndes herefter.