Marias lovsang: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m justering af links |
|||
Linje 1:
'''Marias lovsang''' (Luk 1,46-56), også kendt som '''Magnificat''', er en hel central [[Jomfru Maria|Maria]]-tekst i [[Bibelen]]. [[Lovsang]]en er en fast bestanddel i de [[liturgi]]ske aftenbønner i mange [[kirkesamfund]] særlig i den [[katolske kirke]]s [[vesper]].
==Indhold==
[[Billede:Virgem suplicante grande deesis.jpg|thumb|150px|Jomfru Maria]]
Linje 8:
Ud af dette konkrete eksempel om Gud, der ophøjer den rinde tjenerinde Maria, udleder hun en lære om Guds væsen. Gud er en hellig og barmhjertig Gud, som ydmyger de hovmodige og ophøjer de ringe, mætter de sultne og gør de rige tomhændede (v50-53).
Dette er et yndet tema i [[evangelie]]rne, særligt i [[Lukasevangeliet]], hvor det svage fremstilles som det, Gud finder behag i, for netop i menneskers afmagt kan Guds almagt, barmhjertighed og kærlighed særligt komme til udtryk. Derved bliver Maria, som den ringe, unge og ukendte pige, en repræsentant og et symbol for de ringe, som Gud på grund af sin storhed, barmhjertig netop kan gøre store ting imod. Her trækker teksten for i øvrigt også på Hannahs lovsang, der er nedskrevet i [[Første Samuelsbog]] 2,1-10, hvor [[
==Virkningshistorie==
Marias lovsang har en særlig plads, særlig i forbindelse med Maria-dyrkelsen. Lovsangen siger jo selv ''"Herefter skal alle slægter prise mig salig"''. Derudover har dens centrale placering i hver eneste dags aftenbøn, vesper, gjort den kendt og elsket af mange. På grund af den sociale tone blev den engang i 80'erne forbudt af diktatorne i [[Guatemala]]. <ref> 'The Gospel in Solentiname', Ernesto Cardenal (Maryknoll: Orbis Books, 1978) s.25. </ref>
|