Marias lovsang: Forskelle mellem versioner

'''Marias lovsang''' (Luk 1,46-56), også kendt som '''Magnificat''', er en helhelt central [[Jomfru Maria|Maria]]-tekst i [[Bibelen]]. [[Lovsang]]en er en fast bestanddel i de [[liturgi]]ske aftenbønner i mange [[kirkesamfund]], særlig i den [[katolske kirke]]s [[vesper]].

Maria bryder ud i denne lovsang, efter at hun af sin slægtning [[Elisabeth]] har fået bekræftet den guddommeligguddommelige [[undfangelse]], der er sket inde i hende (Luk 1,26-45).

Den starter med en lovprisning til [[Gud]] (v46-47), for, at han har set til Maria, hans ringe tjenerinde, så hun vil blive prist salig af alle slægter, ikke på grund af noget Maria har gjort, men på grund af, hvilke store ting Gud har gjort mod hende (48-49).

Dette er et yndet tema i [[evangelie]]rne, særligt i [[Lukasevangeliet]], hvor det svage fremstilles som det, Gud finder behag i, for netop i menneskers afmagt kan Guds almagt, barmhjertighed og kærlighed særligt komme til udtryk. Derved bliver Maria, som den ringe, unge og ukendte pige, en repræsentant og et symbol forpå de ringe, som Gud på grund af sin storhed, barmhjertigog barmhjertighed netop kan gøre store ting imod. Her trækker teksten for i øvrigt også på ''Hannahs lovsang'', der er nedskrevet i [[Første Samuelsbog]] 2,1-10, hvor [[HannaHannah]] var uden børn og ringe,; men som Gud gav hende et barn, der skulle blive en af Bibelens store profeter[[profet]]er, nemlig [[Samuel]]. Denne lovsang ligger uden tvivl som inspiration til Marias lovsang. Til sidst henviser Marias lovsang til, at Gud nu, ved at lade Jesus komme til jorden, har taget sig af [[Jøde|Israel]], vist dem barmhjertighed og holdt sit løfte til Abraham.

''v46'' Da sagde Maria:<br>

:''Min sjæl ophøjer Herren,''<br>

:''v47 '' og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!''<br>

:''v48 '' Han har set til sin ringe tjenerinde.''<br>

:''For herefter skal alle slægter prise mig salig,''<br>

:''v49 '' thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.''<br>

:''Helligt er hans navn,''<br>

:''v50 '' og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,''<br>

:''varer i slægt efter slægt.''<br>

:''v51 '' Han har øvet vældige gerninger med sin arm,''<br>

:''splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;''<br>

:ogv52 ''han har ophøjetstyrtet de ringe;mægtige fra tronen,''<br>

:ogv53 rige''sultende har han sendtmættet tomhændetmed bort.gode gaver,''<br>

:''v54 '' Han har taget sig af sin tjener Israel''<br>

:''og husker på sin barmhjertighed''<br>

:''v55 '' – som han tilsagde vore fædre –''<br>

:''mod Abraham og hans slægt til evig tid.''<br>