Johan uden Land: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
FlaBot (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 27:
'''Johan uden Land''' , '''John Lackland ''' eller sommetider '''John Soft-sword''' (født [[24. december]] [[1166]], død [[18. oktober|18.]]/[[19. oktober]] [[1216]]) var konge af [[England]] fra [[1199]] til [[1216]]. Han arvede tronen efter sin ældre bror kong [[Richard 1. Løvehjerte]].
Kong Johans regeringstid regnes traditionelt som en af de mest katastrofale i engelsk historie.
Han startede sin regeringstid med at miste [[Normandiet]] til den [[Frankrig|franske]] konge [[Filip August af Frankrig|Filip August]], og til sidst havde han skabt så meget misfornøjelse, at England var på vej ind i en [[borgerkrig]], og den traditionelt stærke engelske kongemagt blev svækket for altid, da [[adel]]en og [[kirke (institution)|kirken]] tvang kongen til at acceptere [[Magna Carta]] i [[1215]].
 
==Historie==
Johans dårlige eftermæle skyldes, at han begik tre alvorlige fejl. Den første var, at måden han overtog magten på, førte til en generel mangel på respekt; Da Richard Løvehjerte døde i 1199, var der to kandidater til tronen: Johan, og hans nevø [[Arthur af Bretagne]], som befandt sig i Normandiet. Johan tog Arthur til fange, og han blev ikke set senere; Det blev aldrig bevist, at han blev myrdet, men det var den generelle oppfattelse, at Johan havde taget ham af dage, og mange så det som en sort plet på hans rygte, at han var villig til at myrde en slægtning for at komme til magten.
 
Den anden fejl var, at hans krigførelse i [[Frankrig]] mislykkedes. Filip August af Frankrig tog det meste af de engelske besidelser i landet, og de engelske [[baron]]er krævede, at Johan skulle tage dem tilbage. Efter otte år forsøgte han at gøre det, men led et afgørende nederlag i [[slaget ved Bouvines]] i [[1214]].
 
Den tredje store fejl var at blive indblandet i en strid med kirken om udnævnelsen af ny [[ærkebiskop]] af [[Canterbury]]. Johan ville udnævne en af sine egne mænd, mens kirken ville udnævne [[Stephen Langton]]. Striden fortsatte i flere år, og [[paven]] satte hele landet under [[interdikt]]. I [[1213]] måtte kongen opgive sin sag.