Versionen fra 30. mar. 2007, 11:10 redigér Kresspahl (diskussion \| bidrag) 321 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2007, 11:41 redigér fjern redigering Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits Enkelt rettelse Gå til næste forskel →
Linje 9: Robert Egevang og Søren Frandsen foranstaltede i 1985, at der blev gravet 2 søgegrøfter, som skulle klarlægge forholdene mellem det ottekantede tårn og palatiet. En ca. 11 m bred vold har som det ældste omkranset borganlægget. I volden er fundet tegl, og det er der også i det ottekantede tårn, som er lavet samtidig med volden. Palatiet er opført senere. "Udgravningerne antyder, at palatiet måske først er opført i slutningen af 1200-årene." Derved kan dette intet have med Eskil at gøre, da han døde i 1181. Man kan læse flere steder, at der i Søborg og andre ~~Nordsjællandske~~nordsjællandske bygningsværker fra den tid (Gurre slot, Esrum kloster) blev bygget med mindre tegl, end man ser i Ringsted og Sorø, men der findes mindre tegl i Hammershus. Teglene er meget ujævnt fremstillede, men teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved de steder, hvor man skulle bygge, og egentlige værker med standardstørrelser på sten kom først til senere. Tegl var kendt fra sydligere lande og fra [[Lombardiet]] kom teglbrændere og murere for at hjælpe danskerne i gang. Fra begyndelsen var det kun kirkens folk, konger og stormænd, der havde midler til at bygge med det nye materiale. I [[middelalder]]en lå borgen på en ø i en [[fjord]] med forbindelse til [[Kattegat]] ved [[Gilleleje]]. Senere blev fjorden til [[Søborg Sø]], der blev afvandet [[1872]]-[[1892\|96]] ved gravning af en [[kanal]], der ligesom fjorden udmundede i Gilleleje.

Søborg Slot: Forskelle mellem versioner