Jokum Rohde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
Jokum Rohde er forfatter og dramatiker. Han blev født i København i 1970. Hans forældre er skuespiller Christiane Rohde og kunstneren Per Arnoldi. Jokum Rohdes morfar var direktør for det Kongelige Teater, Henning Rohde.
Det litterære udgangspunkt for Jokum Rohde var at skrive en roman, men dette projekt blev i første omgang lagt på hylden. I stedet tog han til Paris, hvor han tilbragte to dage i undergrunden. Turen affødte dramaet To dage ud fra lørdag nat (1993), som han debuterede med som 23-årig. Året efter udkom romanen Jonas’ bog (1994). Jokum Rohdes forfatterskab har en stor spændvidde:
Han har oversat en roman af William S. Burroughs og noveller af Paul Bowles og fulgte i 2001 op på sin debutroman med sin anden roman Falkonmysteriet. I 20062005 udkom novellesamlingen Löwenlandet. Desuden har han lavet versioneringer af Arthur Schnitzlers Anatols Kabinet (1893/1999) og Célines Kirken (1927/2004) og de store klassikerversioneringer Snedronningen (2000) og Ivanhoe (2003), hvoraf sidstnævnte var et tilløbsstykke, der blev opført af Det Kongelige Teater i Ulvedalene. I sommersæsonen 2006 opførtes Thor, der som det antydes af titlen har indhentet sagnstof fra den nordiske mytologi, og som naturligvis har guder som et centralt motiv, hvilket er hyppigt for Jokum Rohde. Thor blev også opført i Ulvedalene, hvor det blev den største publikumssucces for Det Kongelige Teater nogensinde. I 2006 udkom desuden en fotomontage om København, som Jokum Rohde har lavet sammen med Søren Ulrik Thomsen.
Derudover har Jokum Rohde deltaget i den offentlige debat på flere områder. Han har blandt andet kritiseret ny politisk litteratur, hvor han advarer om en tendens til at sammenblande kultur og politik. I forlængelse af den diskussion og i det hele taget har han bidraget med adskillige indlæg til en diskussion af teaterets rolle i nyere tid.
Jokum Rohde har modtaget flere hæderspriser. Blandt andet har han modtaget Marguerite Viby prisen i 1997, Carlsbergs Idé-legat i 1999, Johannes Allen-prisen 2005 og Reumert Prisen som Årets Dramatiker 2005. Han var endvidere nomineret til Nordisk Dramatikerpris 2006 for stykket Pinocchios aske. Jokum Rohde var medlem af kanonudvalget for scenekunst.