Paul Olaf Bodding: Forskelle mellem versioner

'''Paul Olaf Bodding''' (født i den norske by [[Gjøvik]] [[2. november]] [[1865]], død i [[Odense]], Danmark [[25. september]] [[1938]]) var en [[Norge|norsk]] missionær. Bodding havde tjeneste i [[Indien]], [[Santhal Parganas]] i fra januar [[1890]] til april [[1934]]. Han var med at fortsætte arbejdet som påbegyndtes af [[Santalmissionen]]s stiftere, [[Lars Olsen Skrefsrud]] og [[Hans Peter Børresen]]. Bodding brugte megen tid på at nedtegne santalfolkets [[folklore]] - og han dannede grunden for santalernes skriftsprog, [[santali]]. Han var involveret i en personlig skandale efter at hans anden hustru, Hans Peter Børresens eldste datter, Ingeborg, forlod ham - og stak af sammen med en indiskfødt [[muslim]]. Ingeborg Børresen var enke og havde allerede tre børn da hendes moder [[Caroline Børresen]] arrangerede ægteskabet med Bodding. Hun ønskede på den måde at bryde sin datters flereårige forhold til inderen Jaan Mohammed. Ingeborg Børresen må endnu ha'have efterkommere i Indien (men de gamle norske missionære som endnu ved noget om dette, tier fremdeles {{kilde mangler}}). Bodding giftede sig senere med den danske lægemissionær, Christine Larsen Bodding.