Versionen fra 3. apr. 2007, 11:53 redigér Ktp72 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.532 edits indsat kritik afsnit fra no:wiki (noget som i særlig grad har manglet ved denne artikel) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. apr. 2007, 09:34 redigér fjern redigering Elwood~dawiki (diskussion \| bidrag) 310 edits Sætter afledningen af ordet Wotanaz i perspektiv, og opbløder de upassende subjektive vendinger, der fremstiller Heyerdahl som en uvidenskabelig anakronisme. Gå til næste forskel →
Linje 13: Størstedelen af fundamentet for hans teorier er baseret på ligheder i navne på personer fra den [[Nordisk mytologi\|norrøne mytologi]] og geografiske stednavne i Sortehavs- og Kaukasusregionen. Sammenligningen mellem disse navne er dog gjort helt uden at tage hensyn til alle [[lingvistik\|lingvistiske]] teorier. Fx mente Heyerdahl at byen Azov i Rusland har sit navn fra ''as-hof'' – ''asenes tempel''. Blandt lingvister og historikere er det i dag alment accepteret at byen Azov fik navnet sit fra en tyrkisk befolkningsgruppe, over 1000 år efter den periode, hvor Heyerdahl troede at aserne levede der. Heyerdahl peger desuden på lighederne mellem ordene [[asir]] og navnene på folkeslagene [[azeri]] og [[os-seter]] fra Kaukasus, mellem gudenavnet [[Odin]] og det kaukasiske sprog [[udinsk]] og mellem gudenavnet [[Tyr]] og [[Tyrkiet]], og mellem [[vaner]] (en gruppe norrøne guder) og ordet ''vannisk'', som i en periode i det 19. og 20. århundrede blev brugt til at betegne et [[urartisk sprog]], som i tidligere tider blev talt i området omkring [[Vansøen]]. Lingvister og historikere mener modsat Heyerdahl at det ikke er nogen grund til at tro at disse ligheder er andet og mere end tilfældigheder. <ref>En fyldig anmeldelse og kritik findes her: [http://www.hf.uib.no/i/Nordisk/MaalogMinne/artikler/heyerdahl-v1.pdf Maal og minne 1, 2002]</ref> Det fremstår som en svaghed ved Heyerdahl's historeiformidling, at han ikke i tilstrækkelig grad inddrager den vestlige sprogvidenskab, herunder den accepterede udvikling af sprog. I særdeleshed gør Heyerdahl intet forsøg på at inddrage sprogvidenskaben, herunder udviklingen af sprog – han laver i stdet anakronistiske sammenligninger mellem moderne navne og tidligere tiders folkeslag og stednavne. For eksempel vil diakrone lingvister sige at guden [[Odin]] for 2000 år siden snarer blev kaldt ''Wotanaz'', som ikke viser samme lighed med [[udinsk]]. [[Diakron]]e lingvister hævder at guden [[Odin]] for 2000 år siden blev kaldt ''Wotanaz''. Denne betegnelse ligger tæt op ad den old-[[germanske]] betegnelse [[Wotan]] og angelsaxiske Woden, der igen står i direkte relation til det norrøne ([[oldnordisk]]e) navn Odin eller Udin, der igen synes at henvise til det [[udinske]] sprog, der fortsat er udbredt i [[kaukasus]]. ==Se også==

Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner