Carl von Linné: Forskelle mellem versioner

'''Carl von Linné''' hed, før han blev adlet i 1757, '''Carl Linnæus''' eller '''Carolus Linnæus'''. Han blev født den [[23. maj]] [[1707]] og døde den [[10. januar]] [[1778]], og var en svensk [[botaniker]], [[læge]] og [[zoolog]]<ref name="Stafleu">Stafleu, F.A. (1976-1998) ''Taxonomic Literature'' 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, derasderes produktion og offentliggjorte dataindsamlinger.</ref> som lagde grunden til den moderne [[nomenklatur]] indenforinden for biologi og den moderne [[systematik (biologi)|systematik]], som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne [[økologi]]. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber.

Han giftede sig [[1739]] med [[Sara Elisabeth Moræa]] fra [[Falun]]. I [[Svedens gård|Sveden]] udenforuden for Falun findes Linnés bryllupsstue.

Linné var søn af kapellanen, senere sognepræsten, Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus ([[1674]]-[[1748]]) og Christina Brodersonia ([[1688]]-[[1733]]). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor [[Lind|lind]]; to af hans morbrødre havde antaget slægtsnavnet Tiliander ([[latin]] ''Tilia'' = Lind). Sommeren [[1709]] flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen delte denne kærlighed og var meget botanisk interesseret. Deres samtaler kredsede ofte om pasning af familiens have, som var blandblandt de bedste i Småland. Forholdet var varmt og fortroligt. Faderen kunde være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".

Det var meningen, at Carl von Linné skulle være præst som sin far og morfar, sognepræsten i [[Stenbrohult]], Samuel Brodersonius, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i den nærliggende by [[Växjö]], og han blev sendt til [[Lund]] i august 1727 for læse på universitetet, og fik da [[Kilian Stobæus]] som sin velgører og lærer.

Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev godgode venner med [[Iktyologi|iktyologen]] Peter Artedi. Man sagde om Linné, at han var en social person, som det var let at omgås.

1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Uppsala universitet. Han var rektor for universitetet i forårsterminen [[1750]], og efterårsterminerne [[1759]] og [[1772]]. Desuden var han inspektor ved ”Smålands nation”.<ref nama=”Kilde”>Kilde: Bl. a. Växjö stifts Hembygdskalender [[1949]]. (G Stenvall, P Ståhlberg, Hj Melin: Årgång 40)</ref>

Carl von Linné udformede [[sexualsystemet]], dvs. inddeling af [[planter]] efter deres [[køn]] og [[frugtanlæg]] (støvdragere og støvfang), en let, men noget kunstig måde at inddele [[planter]] på. Han opfandt det [[binominære system]], dvs. at alt [[liv]], (inklusive [[sygdomme]]) har to navne på [[latin]]: et [[slægtsnavn]] og et [[artsnavn]], som også kaldes [[taxa (systematik)|taxa]]. Linné var også en af de første i verden til at inddele menneskelighedenmenneskeheden i forskellige racetyper, og tildele disse mentale karaktertræk. Linné mente f.eks., at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.<ref name=”Kilde”>''De Ikke Ønskværdige'' (dokumentar i [[SVT]] fra 2002). Film om svensk racehygiejne.</ref>

Carl von Linné foretog et antal rejser til forskellige steder, og gjorde nøjagtige optegnelser. I dag mener man, at han sandsynligvis ikke selv besøgte alle de steder, han beskriver, men han har optegnede det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er følgende:

Laplandsrejsen tog sin begyndelse den [[12. maj]] [[1732]], da Linné gav sig på vej, ensomt ridende mod [[Lapland]] for siden at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.

Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var af meget stort omfang. forudenForuden sine observationer af den laplandske natur så interesserede Linné sig også for [[Samer|den samiske kultur]] og beskrev disse menneskers livsvilkår meget indgående.

Det viktigstevigtigste resultat af rejsen til Lapland var dog det, som blev til ''[[Flora Lapponica]]''. Den laplandske vegetation var ved denne tid relativt ukendt, da de genstande, som tidligere var blevet indsamlet af Olof Rudbeck under dennes rejse i [[Tornedalen]], var blevet ødelagt under den omfattende brand, som hærgede Uppsala i [[1702]]. Med Flora Lapponica, som blev offentliggjort i [[1737]], fik man nu på ny kundskab om disse ukendte områder.<ref>[http://www.nrm.se/forskningochsamlingar/vaxter/fanerogambotanik/botaniskhistoria/carlvonlinne.4.11201a1106789e1d8180002144.html Carl von Linné - Naturhistoriska riksmuseet]</ref>

Rejsen foregik på hesteryg, og han viste stor interesse for [[runesten]]. På rejsen kom han til [[Vetlanda]] den [[23 juni]] og noterer sig to runestene på kirkegården. Dagen derpå havdevar han nået til [[Växjö]], og gør optegnelser om domkirken, som året forinden var blevet hærget af brand og under Linnés besøg var "et bedrøveligt skue". Han laver en beskrivelse af [[Sankt Sigfrid]]s klædedragt. [[Kalmar]] nåede han den [[28. maj]], derhvor han blev udsat for stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for endelig den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skriver, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den [[7. juni]] var en søndag, og da gik han i kirke i Ås. Den [[9. juni]] noterer han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som ansås for at være en af stedets seværdigheder. I Långlöt den 10. juni noterer han i dagbogen om hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikesdrikkes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kommer planteinteressen frem, og Linné skriver om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede ''scandix seminbus hispidis''. <ref>[[Körvel]] med børstehårede frø</ref> Persnäs nåede man den 12. juni, og den 14. juni, som var den fjerde søndag efter ''Trinitatis'', hvor han overværede gudstjenesten i Högby. Han noterer endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland afsejler Linné til Gotland.<ref> Växjö Stifts Hembygdskalender [[1964]]. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>

Denna rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Sandag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer, hvordan [[ærkebiskop]]pen "den højerværdigehøjærværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til [[biskop]] i [[Växjö stift]]. [[Pinsedag]] den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. Under hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han [[Jönköping]], hvor han besøgte sin slægtning, [[provst]]en [[C. Tiliander]]. Via Gränna og [[Vadstena]] kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet.<ref>Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>

DerDér opholdt han sig i tre og et halvt år. I Nederlandene offentliggjorde han i [[1735]] ''[[Systema naturae]]'', der ligger til grund for den nutidige [[systematik]] for alt levende, et mere "naturligt" system, efter [[planter]]nas og [[dyr]]ens indbyrdes [[slægtskab]], [[naturen]]s tre [[Rige (biologi)|rige]]r grupperede i [[klass]]er, [[Orden (biologi)|ordener]], [[familie (biologi)|familier]], [[slægt (biologi)|slægter]] og [[arter]]. Dette system anvendes i dag overalt og i alle lande.

Ved det [[Kungliga Vetenskapsakademien]]s 200-års jubilæum udgav postvæsnet fire mindefrimærker. UdgivelsessdagUdgivelsesdag: den 2. juni 1939. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet [[Jöns Jacob Berzelius]].

Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel, og både for- og bagsiden har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_2.html</ref> Han fandtes også på bagsiden af den tidligere svenske halvtredskronorseddelhalvtredskronerseddel, og han har også været på aldreældre svenske sedler.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_22.html</ref>

Det svensksvenske medaljelaug udgav i 1978 medalje i søvsølv og bronze - skabt af skulptøren Olle Adrin - på 200-års dagen for Linnés død. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på en baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978.

*[[1749]] gGennemførerGennemfører sin rejse gennem [[Skåne]].

*[[1757]] Adlet som [[von Linné]]. <ref>ÄttenÆtten dördør ut med Carl von Linnés sonsonsønnesøn, og ingen ny von Linné födsfødes efter 1700-talettallet.</ref>

*[[1778]] Afgår ved døden den [[10. januarijanuar]]. Han begraves i [[Uppsala domkirke]].

* Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var [[snapphanesnaphane]]r under den [[Skånske krig]] 1675-79.

* Linné er for indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bokgstavbogstav: ”L.” (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Indenfor botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navnetnavn, når det skal gøres helt korrekt. F.eks. er ''Cocos nucifera L.'' det fuldstændige navn for [[Kokospalmekokospalme]], og '''L.''' henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed.