Eremitageslottet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mest kommatering |
Thomas81 (diskussion | bidrag) m kommatering (har nogen hørt om indskudte sætninger) |
||
Linje 6:
==Historie==
Området omkring slottet var blevet indhegnet af [[Christian 5.]] som Jægerborg Dyrehave, så han kunne gå på jagt i området. Indhegningen medførte, at befolkningen i området blev tvangsforflyttet. Blandt andet blev landsbyen [[Stokkerup]] nedlagt, så der i dag kun er byens gadekær tilbage
Før Eremitageslottet blev bygget var det meningen, at arkitekten [[Lauritz de Thurah]] skulle have restaureret forgængeren, ''Hubertushuset''. Dette var blevet [[opført]] i [[1694]] af [[Ole Rømer]] og arkitekt [[Hans van Steenwinckel den yngste|Hans van Steenwinckel 3.]] på tomten fra en af de nedlagte gårde i Stokkerup og blev brugt af Christian 5. under hans parforcejagter. Imidlertidig fandt de Thurah, at slottet i 1734 var så medtaget, at han udførte tegninger for et nyt jagtslot og fik godkendt dem. Slottet blev opført [[1734]]-[[1736|36]] under [[Christian 6]]. Christian 6. kom imidlertidig ikke til at bruge slottet ret meget, bl.a. fordi han også ophævede [[parforcejagt]]en. Da hans søn, [[Frederik V]], som 23-årig bliver konge genoplives parforcejagten og den medfølgende festivitas på slottet. Den livlige aktivitet fortsætter under [[Christian VII]], mens [[Struensee]] havde den reelle magt i kongeriget. Efter Struensees henrettelse sænkede stilheden sig over Eremitagen, og bygningerne forfaldt stille og roligt.
Linje 12:
[[Image:Eremitagesletten 03-05-06 02.jpg|left|thumb|200px|Eremitageslottet set fra sydøst]]
En planlagt renovering i [[1786]] blev ikke til noget, da man skønnede, at prisen på 3000 [[rigsdaler]] var for høj. I 1790 besluttedes det at nedrive slottet, men denne beslutning var ikke populær i alle kredse.
I [[1794]] lykkedes projektet, og Rantzau fik overdraget ejendomsretten til Eremitageslottet, driftsbygningerne og et areal på 5 [[tdr]]. land, som omfattede den [[skov]] og vanding, der fandtes på arealet [[Magasindammen]]. Prisen var afståelse af embedsboligen på [[Jægersborg]], som Rantzau selv havde istandsat, og med i handelen fulgte et beløb på 300 rigsdaler årligt til vedligeholdelse. Kongen havde dog forkøbsret i tilfælde af, at Rantzau skulle ønske at sælge slottet. Rantzau satte nu slottet i stand for 4000 rigsdaler, som han lånte. Imidlertid fandt han hurtigt ud af, at boligen var ubekvem for ham. Den lå desuden udsat for vind og vejr og fjernt fra den øvrige civilisation. Derfor satte Rantzau bygningerne til salg, hvilket kom kongen for øre. Kongen ønskede ikke, at slottet kom på fremmede hænder og nedlagde forbud mod salget. Dette fandt Rantzau sig ikke i og anlagde en [[retssag]], som fandt ham beretiget til at sælge. Med dette udfald valgte kongen at tilbagekøbe slottet med en pris på 4000 rigsdaler, det beløb Rantzau havde investeret, samt en årlig betaling på 200 rigsdaler, indtil Rantzau kunne flytte tilbage til friboligen på Jægersborg. Dette skete i [[1797]], altså kun 3 år efter. at kongen havde afhændet slottet.
I [[1798]] besluttede man at reparere bygningen for at sikre tag og fag, og bygningens ydre pynt blev nedtaget. I spidsen for dette arbejde stod arkitekt [[Magens]], og han var, som repræsentant for sin tids smag, meget ivrig efter at fratage bygningen den pynt, der gjorde den tidstypisk. Dette gjaldt også for omgivelserne. Jordvolden omkring slottet blev fjernet, og der blev opsat et rækværk af tømmer, der efterlod bygningen med nogle uharmoniske proportioner i landskabet.
[[Image:Eremitageslottet_14-03-06_02.jpg|thumb|200px|right|Eremitageslottet set fra øst.]]
Linje 21:
Som kronprins gik [[Frederik VI]] ret ofte på jagt i [[Dyrehaven]], som regel sammen med den unge prins Christian Frederik, den senere [[Christian VIII]], og slottet var ofte rammen om disse jagter. Imidlertid satte [[England|englændernes]] invasion og belejring af [[København]] en stopper for festlighederne. Belejrerne tog for sig både af Dyrehavens [[hjort]]e og skoven, ligesom slottet ofte husede de ubudne gæster.
Efter [[freden i Kiel]] ændrede Frederik VI brugen af Dyrehaven. Kongen blev mere og mere militærisk anlagt, og
Da Christian VIII i [[1839]] bliver konge, genoptages jagterne, og Eremitagen bliver i denne forbindelse atter brugt til selskabelighed. Som noget nyt i tiden bliver slottet centrum for store forsamlinger og møder.
Linje 31:
[[Image:Eremitagen 1895.png|thumb|200px|Eremitagen i [[1890'erne]]]]
Selve slottet fik samtidig en grundig renovering, forestået af arkitekten [[Ferdinand Meldahl|Meldahl]], der med stor nænsomhed startede med at omlægge og istandsætte trapperne mod vest i [[1882]]. I [[1885]]-[[1886|86]] fik han, med hjælp
Da [[Christian X]] blev konge i [[1912]] kom der igen liv i Eremitageslottet med jagter og dertil hørende frokoster. Fra denne tid findes også mange fotos af opstillede jagtselskaber. Siden har både [[Frederik IX]] og [[prins Henrik]] fortsat traditionen med jagter. Slottet har senest gennemgået en større renovering i [[1976]]-[[1991|91]], men siden er der, specielt på slottets ydre, blevet foretaget små reparationer for at holde slottet i fin stand.
| |||