Vore dages samfund er i høj grad bygget på institutioner, der eksisterer uafhængigt af enkeltindividderenkeltindivider, denne samfundsforståelse var ganske fremmed for mennesker i middelalderen. I denne periode var samfundet i højere grad præget af forbindelser og fællesskaber, og alle personer indgik i forskellige netværk, der rakte ud både vertikalt og horisontalt. Et af de vigtigst former for fælleskab var [[Slægtssamfund|slægten]], men troskabsbånd spillede også en stor rolle, ligesom [[gilde]]r, sogne- og landsby/byfællesskaber. De middelalderlige stater blev derfor bundet sammen af aftaler om gensidigt troskab, forlening af jord af jord og løfter om krigstjeneste og beskyttelse mod ydre fjender fremfor idéen om en fælles [[nationalstat]]. Den eneste form for statsadminstration i kongerrigerne var i realiteten lagt ud til den enkelte borgherre, som sad på magten i lokalområdet, herunder retsvæsen og skatteopkrævning.
===Det feudale samfund===
{{uddybende|Feudalisme}}
Systemet med troskabseder og forleninger havde rod i det gamle germanske samfund, men blev i senere tider, efter middelalderen, kendt som det [[Feudalisme|feudale samfund]]. EnkeltindividderEnkeltindivider kom hurtigt til at indgik i dobbelt bindinger til både lensherre og slægt, eller til endog flere lensherrer. Disse bindinger kom ofte til at virke modsat rettede når loyaliteten i en konfliktsituation blev sat på prøve. Men i andre tilfælde kunne den ene forbindelse virke stabiliserende på konflikter, hvor den anden kunne virke destabiliserende og fremme en konfrontation. Det politiske system i perioden havde derfor en ekstremt dynamisk karaktér, og fx indgåelsen af en ny alliance kunne fuldstændigt vende om på magtforholdene.
Statsmagten som den havde set ud i [[Romerriget]] eller som den udviklede sig i [[moderne tid]] eksisterede overhovedet ikke i højmiddelalderen, det var i stedet de personlige relationer, der holdt sammen på et kongerrige. Først i løbet af [[1300-tallet]] og begyndelsen af [[senmiddelalder]]en havde den kongelige centraladministration udviklet sig til et niveau, der betød at den kunne overtage ansvaret for domsafsigelse og opkrævning af skatter.
