Georges Dumézil: Forskelle mellem versioner

'''Georges Dumézil''' (4. marts [[1898]] – 11. oktober [[1986]]) var en [[fransk]] [[komparativ]] [[filolog]], som er bedst kendt for sin analyse af herredømme og magt i [[religion]] og [[samfund]] blandt de [[indoeuropæisk (sprog)|indeeuropæiskeindoeuropæiske]] folk. Han betragtes som en af de store bidragydere i udforskningen af [[myte]]r, og specielt hans udvikling af [[hypotese]]n om de tredelte, sociale klassers [[funktion]] blandt de indoeuropæiske kulturer (kelterne, grækerne, inderne og germanerne) har fået stor betydning.

Dumézils indflydelse blev stor i midten af [[1930'erne]]. I [[1935]] forlod han sin stilling på universitetet i [[Uppsala]] og modtog udnævnelsen af en stilling i [[Komparativ]] [[religionshistorie|religion]] i indoeuropæiske folk]] på det prestigefyldte [[École Pratique des Hautes Études]]. Han blev udnævnt til [[professor]] i [[1949]], og blev endelig valgt til [[Académie Française]] i [[1978]], takket være hans rolle som [[mentor]] for [[Claude Lévi-Strauss]], hans kollega og medstuderende i [[myte]]r. I [[1984]] fik han udnævnelsen [[Prix mondial Cino Del Duca]].

Dumézils sympati for [[fascisme]]n har gjort ham til en kontroversiel forsker både i samtiden og eftertiden. I 1930'erne støttede Dumézil det fascistiske "[[Action française]]" og satte [[Benito Mussolini]] højt. Dumézils forhold til [[Benoist]] og [[Haudry]] var mangetydigemangetydig, men blandt hans tætteste kollegaer var skikkelser som [[Otto Höfler]] (som var tilknyttet [[Ahnenerbe]]), [[Jan de Vries]] (en [[nazist]]isk kollaboratør) og [[Stig Wikander]] (som havde en dunkel relation til [[nazisme]]).