944
redigeringer
m (Kilder til Jesu liv flyttet til Kilder til Jesus: nok mere præsic og kortere titel) |
m (→De antikke historikere: wiki + små ændringer) |
||
===Josefus; ''Antiquities 18.63-64'' (år 93-94)===
[[Image:Josephus.jpg|thumb|200px|Fantasiful fremstilling af Josefus]]
''[[Josefus]]''' (Josef ben Mattias) var jødisk historiker omkring [[Jesu tid]]. Han er født i år 37 e. Kr. og døde i 100 e. Kr. I hans ”''Antiquities Judaicae''” afsnit 18-20 fra år 93 eller 94 e. Kr nævner han tre af de nytestamentlige personer. [[Johannes Døberen]], Jesus og [[Jakob (Jesu bror)]]. Johannes Døberen får en længere interessant og lærerig beskrivelse, Jakob får en enkel men meget brugbar sætning, hvorimod citatet om Jesus har været præget af meget diskution angående ægthed<ref>Steve Mason, ''Josephus and the New Testament'', side 151(Hendrickson Publishers 1992 ISBN 0-943575-99-0) </ref>. Citatet lyder sådan:
{{citat|Now, there was about this time, Jesus, a wise man, if it be lawfull to call him a man, for he was a doer of wonderful works, - a teacher of such men as receive the truth with pleisure. He drew over to him many of the Jews, and many of the Gentiles. He was [the] Christ; and when Pilate, at the suggestion of the principal men amongst us, had condemned him to the cross, those that loved him did not forsake him, for he appeared to them alive again the third day, as the divine prophets had foretold these and then ten thousand other wonderful things concerning him; and the tribe of Christians, so named from him, are not extinct at this day.<ref>''Antiquities Judaicae'' 18.63-64. Josephus, Complete works, oversat af Whiston, Kregel Publications, Grand Rapids, side 379.</ref>}}
:Af mange årsager virker teksten ikke autentisk, bl.a. det positive skær der ligger over teksten, samt dens stærke bekendelse af Jesus som [[Kristus]] og
:Josefus beretter også i samme skrift, hvordan ypperstepræsten Ananus ben Ananus i år 62 greb muligheden i fravær af en statholder til at henrette en række mennesker. Deriblandt var også”''broderen til Jesus, den såkaldte Kristus, der kaldes Jakob''”, (Antiquities 20,9)
===Svetonius, ''Claudius 25.4'' (år 120, brug af tidligere kilder) ===
'''[[
Er denne tekst en hentydning til Jesus, viser den os klart at i løbet af få årtier havde Jesusbevægelsen nået fra Jerusalem til Rom og gruppen havde vokset sig stor nok til at blive en kilde til splid i byen. Desuden er det klart at der må have været en nær sammenhæng med den tidligste kirke og jødedommen, siden den af romerne blev set som en gruppe. Teksten er altså et direkte vidnesbyrd om den historiske effekt som Jesus havde allerede få år efter sin død.
===Tacitus, ''Annalerne 15.44'' (år 115-117)===
'''[[Tacitus]]''' har en af de længste tekster om de kristne fra udenombibelsk matriale. Hans værk ”Annals” er skrevet ca i år i år ca 115-117, og dækker Roms historie fra år 14 til 68.
Han fortæller om [[branden i Rom]], som folkene hurtigt gav [[kejser Nero]] skylden, der derefter skød skylden over på de kristne. Han skriver:
{{citat|Derfor, for at udrydde rygterne, lavede Nero en syndebuk og overgav dem til de mest refinerede torturer, de som blandt almindelige mennesker blev kaldt kristne, [en gruppe] og var hadet for deres afskyelige forbydelser. Forfatteren til dette navn Kristus, var under [[Tiberius]] regering blevet henrettet af statholderen (procurator) Pontius Pilatus. Efter at have været undertrykt for en tid, brød denne dødlige overtro igen ud, ikke blot i Judæa, landet hvor dette onde udsprang af, men også i Roms by, hvor al slags skrækkelige og skamfulde praktiser fra enhver del af verden konvergerer og glødende vokser. (Annalen XV, 44)}}
Her hører vi om Pontius Pilatus, at Jesus var jøde, slået ihjel i Judæa under Pontius Pilatus’ autoritet. Brugen af Kristus bliver brugt, og det nævnes, at Jesus er grundlæggeren af den kristne tro. Vi kender ikke, imodsætning til Suetonius, Tacitus’ kilder, men de er tydeligvis ikke-kristne.
===
'''[[
{{citat|Det var deres vane at samles på en særlig dag i ugen før daggry og recitere på tur en form af ord til Kristus som en gud, og de bandt sig selv med en ed, ikke for nogen forbydelse, ikke for at have begået tyveri eller røveri eller utroskab, ej for at bryde deres ord, eller for at have afvist et pant, når det var forlangt. Efter dette, gik de væk, for det var deres sædvane at skilles af, og så mødes igen til at tage del i et måltid, men maden var af en ordinær og uskyldig slags. (Epistles 10.96-97)}}
Dette sted viser os, at bevægelsen var kommet til det nordlige [[Tyrkiet]], det giver os et udefrakommende beskrivelse af deres gudstjeneste, hvor der noteres deres ærbødighed for Kristus, der var i starten af det andet århundrede. Denne ærbødighed var så fokuseret, at de nægtede at tilbede andre guder. Altså beskriver
===Thallus, referet af Julius Africanus (170-240)===
Den kristne Julius Africanus skriver om [[Jesu korsfæstelse]] og kommentere at den ikke-kristne Thallus (romer eller syrier) i sit tredje værk (i dag forsvundet) mente, at det mørke der forekom efter Jesu korsfæstelse kunne have været en solformørkelse, en teori Africanus afviser (Africanus: Chronology fragment 18).▼
▲Den kristne Julius Africanus skriver om Jesu korsfæstelse og kommentere at den ikke-kristne Thallus (romer eller syrier) i sit tredje værk (i dag forsvundet) mente, at det mørke der forekom efter Jesu korsfæstelse kunne have været en solformørkelse, en teori Africanus afviser (Africanus: Chronology fragment 18).
Selvom forfatteren til kilden, Africanus, var kristen, viser dette at selv enkeltheder fra Jesu korsfæstelse var vidtspredte nok til at ikke-kristne i det andet århundret fandt det værd at afvise dem og give dem naturlige forklaringer.
===Lucian, Peregrinus (115-200) ===
'''[[Lucian af Samosata]]''' skrev en [[satire
===Mara Bar Sarapion (år 73)===
'''[[Mara Bar Sarapion]]''', [[syrien|syrisk]] [[filosof]] har skrevet den eneste
{{citat|Hvad god gjorde det at
Gud hævner retfærdigt disse tre mænd. Athenerne døde af hungernød,
▲{{citat|Hvad god gjorde det at athenerne dræbte Sokrates, for hvilken gerning de blev straffet med hungernød og pest? Hvad nytte gjorde det at samianerne brændte [[Pytagoras]], når deres land var fuldstændig under sand for en tid? Eller hvad nytte gjorde det jøderne at dræbe deres vise konge, siden deres rige blev taget fra dem siden da?
Sokrates er ikke død, takket været [[Platon]], ej heller Pytagoras på grund af
▲Gud hævner retfærdigt disse tre mænd. Athenerne døde af hungernød, samianerne blev oversvømmet af havet, jøderne var slagtet og drevet fra deres rige, allevegne liver de spredt.
▲Sokrates er ikke død, takket været Platon, ej heller Pytagoras på grund af Heras statuen. Ej heller er den vise kong, på grund af den nye lov, som han havde givet. }}
Disse bemærkninger
|
redigeringer