Forskel mellem versioner af "Kilder til Jesus"

Kilder til Jesus (redigér)

Versionen fra 25. apr 2007, 02:34

200 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
→‎De antikke historikere: wiki + små ændringer
m (Kilder til Jesu liv flyttet til Kilder til Jesus: nok mere præsic og kortere titel)
m (→‎De antikke historikere: wiki + små ændringer)
===Josefus; ''Antiquities 18.63-64'' (år 93-94)===
[[Image:Josephus.jpg|thumb|200px|Fantasiful fremstilling af Josefus]]
''[[Josefus]]''' (Josef ben Mattias) var jødisk historiker omkring [[Jesu tid]]. Han er født i år 37 e. Kr. og døde i 100 e. Kr. I hans ”''Antiquities Judaicae''” afsnit 18-20 fra år 93 eller 94 e. Kr nævner han tre af de nytestamentlige personer. [[Johannes Døberen]], Jesus og [[Jakob (Jesu bror)]]. Johannes Døberen får en længere interessant og lærerig beskrivelse, Jakob får en enkel men meget brugbar sætning, hvorimod citatet om Jesus har været præget af meget diskution angående ægthed<ref>Steve Mason, ''Josephus and the New Testament'', side 151(Hendrickson Publishers 1992 ISBN 0-943575-99-0) </ref>. Citatet lyder sådan:
{{citat|Now, there was about this time, Jesus, a wise man, if it be lawfull to call him a man, for he was a doer of wonderful works, - a teacher of such men as receive the truth with pleisure. He drew over to him many of the Jews, and many of the Gentiles. He was [the] Christ; and when Pilate, at the suggestion of the principal men amongst us, had condemned him to the cross, those that loved him did not forsake him, for he appeared to them alive again the third day, as the divine prophets had foretold these and then ten thousand other wonderful things concerning him; and the tribe of Christians, so named from him, are not extinct at this day.<ref>''Antiquities Judaicae'' 18.63-64. Josephus, Complete works, oversat af Whiston, Kregel Publications, Grand Rapids, side 379.</ref>}}
 
:Af mange årsager virker teksten ikke autentisk, bl.a. det positive skær der ligger over teksten, samt dens stærke bekendelse af Jesus som [[Kristus]] og opstandelsen[[opstandelse]]n. Derfor mener enkelte videnskabsfolk at hele citatet er en forfalskning fra de kristne afskrivere af værket. De fleste tøver dog med at gå så langt. Det skyldes, at skriverne normalt var meget konservative i deres kopiering, så at det er svært bare at finde et eneste sted med tegn på større bevist ændring af Josefus’ omfattende værker<ref>Mason 170</ref> Selvom noget af sproget ikke ligner Josefus’, så er der også så meget, der gør, at de fleste mener, at Josefus må have skrevet noget af det citat om Jesus, som vi har i dag. <ref>Mason 170-171</ref> Citat er blevet debateret i de sidste 400 år, og der er skrevet hundredevis af bøger med næsten ligeså mange forskellige foreslag på en løsning på problemet. Det er derfor svært at bruge citatet til meget mere end at sige, at Josefus højst sandsynligt anså Jesus for virkelig at have eksisteret under [[Pontius Pilatus]].
 
:Josefus beretter også i samme skrift, hvordan ypperstepræsten Ananus ben Ananus i år 62 greb muligheden i fravær af en statholder til at henrette en række mennesker. Deriblandt var også”''broderen til Jesus, den såkaldte Kristus, der kaldes Jakob''”, (Antiquities 20,9)
 
===Svetonius, ''Claudius 25.4'' (år 120, brug af tidligere kilder) ===
'''[[SvetoniusSveton]]''' (Gaius Svetonius Tranquilius) <ref>Svetonius, Claudius 25.4. ifølge Studying the Historical Jesus. Darrell L. Bock </ref> havde en administrerende rolle under kejser [[Trajan]] og [[Hadrian]], og det gav ham rig adgang til de romerske arkiver. Han skrev om tolv kejsere fra Julius Ceasar til Domitian i sit berømteste værk ''Om Cæsarernes liv'' (De vita Caesarum). I sin beretning om [[Claudius]] (død 54) fortæller han om en opstand i Rom blandt jøderne, og SuetoniusSvetonius fortæller om Claudius reaktion: {{citat|”Han udviste jøderne fra Rom, på grund af de opstandelser som de konstant var i på anledning af Chrestus”<ref> Judaeos impulsore Chresto assidue tumultuantes Roma expulit</ref>.}} Selvom navnet Chrestus ikke det samme som Kristus, er der gode argumenter for, at det er Kristus, der tales om, og skrivemåden må have været en skrivefejl. Bl.a. fordi citatet lyder som om denne Chrestus var en kendt person. Samtidigt er ingen romersk jøde kendt med det navn, trods man fra katekomberne[[katakombe]]rne har hundredevis af navne på jøder. Forvirringen kan skyldtes den folkelige betegnelse for kristne ”Chrestiani”, som nok derved har fået nogle til at konkludere at så må grundlæggeren have heddet Chrestus. Kilden anses som yderst pålidelig, da hverken Svetonius selv eller hans romerske kilde var kristen. At Suetonius derimod havde et fjentligt billede af de kristne kan ses i han skrift om Neros[[Nero]]s liv 16.2 hvor han betegner dem som nogle der havde ”en ny og harmful overtro”. (Life of Nero 16,2).
Er denne tekst en hentydning til Jesus, viser den os klart at i løbet af få årtier havde Jesusbevægelsen nået fra Jerusalem til Rom og gruppen havde vokset sig stor nok til at blive en kilde til splid i byen. Desuden er det klart at der må have været en nær sammenhæng med den tidligste kirke og jødedommen, siden den af romerne blev set som en gruppe. Teksten er altså et direkte vidnesbyrd om den historiske effekt som Jesus havde allerede få år efter sin død.
 
===Tacitus, ''Annalerne 15.44'' (år 115-117)===
'''[[Tacitus]]''' har en af de længste tekster om de kristne fra udenombibelsk matriale. Hans værk ”Annals” er skrevet ca i år i år ca 115-117, og dækker Roms historie fra år 14 til 68.
Han fortæller om [[branden i Rom]], som folkene hurtigt gav [[kejser Nero]] skylden, der derefter skød skylden over på de kristne. Han skriver:
 
{{citat|Derfor, for at udrydde rygterne, lavede Nero en syndebuk og overgav dem til de mest refinerede torturer, de som blandt almindelige mennesker blev kaldt kristne, [en gruppe] og var hadet for deres afskyelige forbydelser. Forfatteren til dette navn Kristus, var under [[Tiberius]] regering blevet henrettet af statholderen (procurator) Pontius Pilatus. Efter at have været undertrykt for en tid, brød denne dødlige overtro igen ud, ikke blot i Judæa, landet hvor dette onde udsprang af, men også i Roms by, hvor al slags skrækkelige og skamfulde praktiser fra enhver del af verden konvergerer og glødende vokser. (Annalen XV, 44)}}
Her hører vi om Pontius Pilatus, at Jesus var jøde, slået ihjel i Judæa under Pontius Pilatus’ autoritet. Brugen af Kristus bliver brugt, og det nævnes, at Jesus er grundlæggeren af den kristne tro. Vi kender ikke, imodsætning til Suetonius, Tacitus’ kilder, men de er tydeligvis ikke-kristne.
 
===PlinyPlinius den Yngre, ''Epistles 10.96-97'' (år 98-117)===
'''[[PlinyPlinius den Yngre]]''' arbejdede i det civile politi i [[Pontus]] og [[Bitynien]] og skrev en mængde breve. Bl.a. et brev til kejser Trajan med spørgsmål om hvordan han skulle forholde sig til de kristne. Her beskriver PlinyPlinius elementer af de kristnes tro og gudsdyrkelse:
{{citat|Det var deres vane at samles på en særlig dag i ugen før daggry og recitere på tur en form af ord til Kristus som en gud, og de bandt sig selv med en ed, ikke for nogen forbydelse, ikke for at have begået tyveri eller røveri eller utroskab, ej for at bryde deres ord, eller for at have afvist et pant, når det var forlangt. Efter dette, gik de væk, for det var deres sædvane at skilles af, og så mødes igen til at tage del i et måltid, men maden var af en ordinær og uskyldig slags. (Epistles 10.96-97)}}
Dette sted viser os, at bevægelsen var kommet til det nordlige [[Tyrkiet]], det giver os et udefrakommende beskrivelse af deres gudstjeneste, hvor der noteres deres ærbødighed for Kristus, der var i starten af det andet århundrede. Denne ærbødighed var så fokuseret, at de nægtede at tilbede andre guder. Altså beskriver PlinyPlinius Kristus som en [[kultisk]] guddom i bevægelsen.
 
===Thallus, referet af Julius Africanus (170-240)===
Den kristne Julius Africanus skriver om [[Jesu korsfæstelse]] og kommentere at den ikke-kristne Thallus (romer eller syrier) i sit tredje værk (i dag forsvundet) mente, at det mørke der forekom efter Jesu korsfæstelse kunne have været en solformørkelse, en teori Africanus afviser (Africanus: Chronology fragment 18).▼
 
▲Den kristne Julius Africanus skriver om Jesu korsfæstelse og kommentere at den ikke-kristne Thallus (romer eller syrier) i sit tredje værk (i dag forsvundet) mente, at det mørke der forekom efter Jesu korsfæstelse kunne have været en solformørkelse, en teori Africanus afviser (Africanus: Chronology fragment 18).
Selvom forfatteren til kilden, Africanus, var kristen, viser dette at selv enkeltheder fra Jesu korsfæstelse var vidtspredte nok til at ikke-kristne i det andet århundret fandt det værd at afvise dem og give dem naturlige forklaringer.
 
===Lucian, Peregrinus (115-200) ===
'''[[Lucian af Samosata]]''' skrev en [[satire (115-200)]] om en kristen [[konvertit]] der senere faldt fra troen. Her skrives at de kristne var så forelsket i Peregrinus at de ærede ham som en gud, ”efter ham, selvfølgelig, som de stadig tilbad, manden der blev spiddet i Palestina fordi han introducerede denne nye kult til verden.” Denne nedladende bemærkning om korsfæstelsen må nødvendigvis handle om Jesus og viser den brede viden der var om Jesus i det andet århundrede.
 
===Mara Bar Sarapion (år 73)===
'''[[Mara Bar Sarapion]]''', [[syrien|syrisk]] [[filosof]] har skrevet den eneste sympateserendesympatiserende tekst udenomudenfor Bibelen om de Kristne vi harJesus. Det er et brev skrevet i år 73, lige efter Jerusalems fald, hvor han foreslå at forfølgelse af de vise er normalt i en voldelig verden, men at det aldrig kan betale sig.:
{{citat|Hvad god gjorde det at athenerne[[athen]]erne dræbte [[Sokrates]], for hvilken gerning de blev straffet med [[hungernød]] og [[pest]]? Hvad nytte gjorde det at samianerneindbyggerne på [[Samos]] brændte [[Pytagoras]], når deres land var fuldstændig under sand for en tid? Eller hvad nytte gjorde det jøderne[[jøde]]rne at dræbe deres vise konge, siden deres rige blev taget fra dem siden da?▼
 
Gud hævner retfærdigt disse tre mænd. Athenerne døde af hungernød, samianerneSamos blev oversvømmet af havet, jøderne var slagtet og drevet fra deres rige, allevegne liver de spredt.▼
▲{{citat|Hvad god gjorde det at athenerne dræbte Sokrates, for hvilken gerning de blev straffet med hungernød og pest? Hvad nytte gjorde det at samianerne brændte [[Pytagoras]], når deres land var fuldstændig under sand for en tid? Eller hvad nytte gjorde det jøderne at dræbe deres vise konge, siden deres rige blev taget fra dem siden da?
Sokrates er ikke død, takket været [[Platon]], ej heller Pytagoras på grund af Heras[[Hera]]s statuen. Ej heller er den vise kong, på grund af den nye lov, som han havde givet. }}▼
▲Gud hævner retfærdigt disse tre mænd. Athenerne døde af hungernød, samianerne blev oversvømmet af havet, jøderne var slagtet og drevet fra deres rige, allevegne liver de spredt.
▲Sokrates er ikke død, takket været Platon, ej heller Pytagoras på grund af Heras statuen. Ej heller er den vise kong, på grund af den nye lov, som han havde givet. }}
 
Disse bemærkninger reflekterereflekterer tydeligvis reporter, han har modtaget fra kristne, som så på Jesus som jødernes konge, og som en uretfærdigt var slået ihjel for sin visdom. I tillæg gives der ingen hentydning til romersk indblanding i Jesu død, og jødernes nederlag ses som straf for denne handling. Mara ser dog også der hele udefra som en ikke-kristen der sætte Jesus op på siden af andre vismænd, og han giver hellere ikke nogen hentydninger til opstandelse. Ifølge Mara og sikkert også mange andre så var Jesus en vis mand blandt andre. <ref> Afsnittet om kilder er for et stor del vedkommende taget fra bogen: Studying the Historical Jesus, Darrell L. Bock </ref>
Jakobrahbek
944

redigeringer

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:MobileDiff/1312944"