Garrigue: Forskelle mellem versioner

Garrigu'en er en buskhedevegetation, der dannes på rå eller meget magre jordtyper, hvor [[Maki (plantesamfund)|makien]] er blevet udpint til det yderste gennem afbrænding, græsning og periodevis dyrkning. Samtidig er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da [[kalk (mineral)|kalk]] er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret, bestående af arter, som tåler de nævnte metoder til udnyttelse af området.

 

De typiske arter i garrigue'en er dværgbuske af slægterne [[Dafne]], [[Ene]], [[Lavendel]], [[Malurt]], [[Rosmarin]], [[Salvie]], [[Soløjebusk]] (''Cistus'') og [[Timian]] samt stauder som [[Arum]], [[Dværg-Iris]], [[Dødslilje]], [[Evighedsblomst]], [[Fuglemælk]], [[Hundetunge]], [[Hør]], [[Perlehyacint]], [[Strandløg]], [[Vortemælk]] og orkideer (''Orchis'', ''Ophrys'' m.fl.). Desuden findes en række enårige planter, først og fremmest forskellige græsser: [[Fjergræs]], [[Flitteraks]], [[Harehale]] og [[Rævehale]] f.eks.

 

Når den specielle, hårdhændede dyrkning ophører, vil garrigue'en udvikle sig til maki, hvorved der er indledt en [[succession (økologi)|succession]], som i sidste ende (efter flere hundrede år) vil føre frem til de plantesamfund, der var fremherskende ved Middelhavet før landbrugets tid. Det drejer sig om skove, der er domineret af stedsegrønne [[Eg]]e og forskellige arter af [[Fyr]].