Kejserkulten i Romerriget: Forskelle mellem versioner

I lighed med de øvrige kulturer omkring [[Middelhavet]] i oldtiden blev monarker også i [[Romerriget]] tillagt en form for guddommelighed, og de levn til det romerske [[Romerske konger|kongedømme]] som kan spores i de bevarede kilder til Roms tidligste historie viser at kongen med stor sandsynlighed havde en sakral betydning. På den anden side skelnede romerne i republikken stærkt mellem de religiøse og de politiske funktioner indenfor staten, det ser dog ud til, at de egenskaber og æresbesvisninger, som oprindeligt var tillagt kongen nu blev tillagt byens hovedgud, [[Jupiter (gud)|Jupiter]], således at han blev opfattet som dens konge.

 

 

En vigtig forskel mellem antikkens og den moderne tids gudsopfattelse er den [[Monoteisme|monoteistiske]] idé om den ene og omnipotente gud, som ikke var særligt udbredt før kristendommen blev den dominerende religion. Når man i antikken dyrkede mennesker som guder, var det for at ære dem og ophøje dem til en status ligesom en gud, og ikke nødvendigvis for at tilllægge dem guddommelige egenskaber.