Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner

Historisk set havde bogen [[Praktischer Idealismus]] sandsynligvis bare en kort misjonstidmissionstid. Der er ikke mange referanserreferencer til den. Den er næppe trykt i mange oplag og eksemplarer da den er vanskelig at fremdrive i dag. <br />

I Tyskland - bogen blev skrevet på tysk - er bogen i praksis sensureret. Selv om den ikke egentlig står på listen over bøger, som regnes som skadelige for tyskere at læse, så er det i dag ikke muligt at købe bogen i tyske butikker, hverken brugt eller ny og da forlaget "Unabhängige Nachrichten" omkrigomkring 1990 trykkede et sammendrag af bogen og annonseredeannoncerede at de ville trykke den i sin helhed, blev det fulgt op af en såkaldt husundersøgelse, hvor [[Praktischer Idealismus]] blev konfiskeret. <br />

Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. Grev [[Coudenhove-Kalergi]] klargør mekanismerne i det moderne samfund: Demokratiet er en mellemtilstand, som vi må tåle, fordi Europas folk på den ene side ikke er klare til at tolerere sin nye herrerase, det nye ånds-aristokrati: Jøderne, og fordi denne nye herreraseherrerace endnu er under dandelsedannelse og ikke helt klar til at overtage sin retmessigeretmæssige plads. <br />

Jøderne skal imidlertid ikke bare styre Europas lande, men det nye [[Paneuropa]] skal efterhånden strække sig ud over hele kloden og sikre den evige fred og fordragelighed. Han gør sig også i denne sammenhæng grundige tanker om betydningen af etnisiteter. Hvis folk tillades at indavles, vil de bevare sine traditioner og sin stolthed; kort sagt de vil være forudsigbare, men vanskelige at styre. Bastarder derimod tilskriver han karakterløshed og egensind, men også historieløshed og rodløshed. Set i det moderne EUs lys, som kræver fri flyd af arbeidskraftarbejdskraft, så passer denne nye slaverase udmærket ind i billedet. Det er blevet hævdet fra konspiratoriske kredse at grev [[Coudenhove-Kalergi]] skulle have krævet, at Europas folk skulle raseblandes. Det er det nok vanskeligt at finde belæg for. Derimod "ser han for sig" at Europas folk i en fjern fremtid er lysebrune, som han antog antikkens ægyptere så ud, altså en blanding af europæere, asiater og afrikanere. Det som alligevel taler for konspirationsteorien er, at Paneuropabevægelsen den dag i dag så helhjertet bekender sig til et kristent Europa, til familien og til folks selvbestemmelsesret. Hvis det er målet for deres virke, hvordan bringer de det i samklang med grev [[Coudenhove-Kalergi]]s beskrivelse af den jødiske herrerasesherreraces ustoppelige fremvækst og selvfølgelige maktovertagelsemagtovertagelse, som ikke er nævnt i Bambergprogrammet?

Så tager han et opgør med demokratiet som sådan: "Det politiske demokratis højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten maktmagt." <br />

Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: De alieredeallierede havde afvæbnet Tyskland og på tyskernes vegne kasseret kejseren. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. Tyskland blev hjemsøgt af utallige små og store borgerkrigslignende tilstande. Også [[Moskva]] ydede her efter bedste evne. <br />

Grev [[Coudenhove-Kalergi]] var ikke nogen stor tilhænger af [[Internationale]]n, hvilket man vil forstå efterhånden som vi arbejder os gennem hans værk. Ikke bare mente han, at demokratiet skulle føre frem til aristokrati, han mente også, at aristokratiet skulle krones af eenén person. Men ikke en hersker, som det gamle feudale aristokratis grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes eenén fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren - det ædle sind i stedet for det ædle navn - det rige hjerte i stedet for den rige pung. Det er den sannesande mening for den udvikling som kalder sig demokratisk. <br />

Grev [[Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken om en [[klassekamp]], men taler også her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hilter]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i fruktenfrugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"<br/ >

Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev [[Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres. Krigen har udspillet sin rolle. ArbeidetArbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kanibalismekannibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".