Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) typos, kat? |
No edit summary |
||
Linje 10:
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. Grev [[Coudenhove-Kalergi]] klargør mekanismerne i det moderne samfund: Demokratiet er en mellemtilstand, som vi må tåle, fordi Europas folk på den ene side ikke er klare til at tolerere sin nye herrerase, det nye ånds-aristokrati: Jøderne, og fordi denne nye herrerace endnu er under dannelse og ikke helt klar til at overtage sin retmæssige plads. <br />
Det politiske demokrati styres bare tilsyneladene af folket, politikerne og så videre. I praksis er det modsat. Journalisterne bestemmer, hvad folk får at vide og dermed hvad de skal mene. Den som styrer medierne, styrer altså folket. <br />
Jøderne skal imidlertid ikke bare styre Europas lande, men det nye [[Paneuropa]] skal efterhånden strække sig ud over hele kloden og sikre den evige fred og fordragelighed. Han gør sig også i denne sammenhæng grundige tanker om betydningen af etnisiteter. Hvis folk tillades at indavles, vil de bevare sine traditioner og sin stolthed; kort sagt de vil være forudsigbare, men vanskelige at styre. Bastarder derimod tilskriver han karakterløshed og egensind, men også historieløshed og rodløshed. Set i det moderne EUs lys, som kræver fri flyd af arbejdskraft, så passer denne nye
Det kan naturligvis heller ikke være uden interesse, at de europæiske lande, og Tyskland i særdeleshed, overflommes af millioner af fremmedkulturelle og at denne målrettede aflivning af tysk etnisitet fremelskes af internationale organer som FN og en relativt entydig presse.
Den, som taler imod raseblandingen, træffes i stadig større grad af love som forbyder had, diskriminering og forstyrrelse af den offentlige orden.<br />
Linje 25:
Grev [[Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken om en [[klassekamp]], men taler også her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hilter]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i frugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"<br/ >
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev [[Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres. Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kannibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".
Her holder grev [[Coudenhove-Kalergi]] sig til retorik; ment er sandsynligvis at vi alle må bidrage med den løsningsmodel, som bogen i sin helhed tegner:
| |||