Versionen fra 15. apr. 2007, 22:29 redigér JhsBot (diskussion \| bidrag) 10.861 edits m robot Tilføjer: ru:Канонерская лодка ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. maj 2007, 23:48 redigér fjern redigering Rsteen (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 10.799 edits Omskrivning, så beskrivelsen dækker skibstypen Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Image:Gunboat battle near Alvøen Norway.jpg\|300px\|thumb\|Slag mellem [[fregat]]ten HMS Tartar og norske '''kanonbåde''', nær [[Bergen]] [[1808]]]] En '''Kanonbåd''' er i sin oprindelige udgave et lille krigsskib, der bliver roet frem, og kun har beskeden sejlføring. Kanonbåden er en formindsket udløber af [[galej]]en, der mistede sin militære betydning i 1700-tallet. Krigsførelse med rofartøjer fortsatte typisk i lavvandede områder, for eksempel under de svensk-russiske krige og på søer og floder i Nordamerika under [[den amerikanske uafhængighedskrig]] 1775-1783. Kanonbåde blev brugt af alle de store sømagter - de var en vigtig del af Napoleons plan om at invadere England - og de fik stor betydning i Danmark efter at det meste af den danske flåde var overgivet til Englænderne i 1807. Denne periodes kanonbåde havde typisk en eller to kraftige kanoner. '''Kanonbåd''' refererer her særligt til de [[båd]]e man i [[Danmark]] byggede efter [[Københavns bombardement]] og tabet af den danske flåde i [[1807]]. Men man havde dog også tidligere haft kanonbåde, med små kanoner, til forsvar af Københavns havn. ==Kanonbåde i Danmark== De tidligste [[danske kanonbåde]] var typisk beregnet til forsvar af havne, især Flådens leje i København. Da englænderne tog den den danske [[flåde]] og ødelagde de [[skib]]e, der lå på blokken, ~~havde~~var ~~man~~der ikke [[tømmer]] eller tid nok til at konstruere nye store krigsskibe. Men Englænderne glemte at tage [[Orlogsværftet]]s tegninger og modeller, så man gik straks i gang med lave de små kanonbåde. De mindste var ikke meget andet enend store [[jolle]]r med kun en [[kanonade]] i stævnen. Andre var 82 fod (26m) lange med en [[kanonade]] i hver stævn. Man brugte [[kanonade]]r istedet for små kanoner, da de var hurtigere at lade og skød med større kraft. Kanonbådene havde beskeden sejlføring og blev primært roet frem. Dette gjorde dem til et anvendeligt chancevåben ved vindstille, hvor de - som regel i flok - kunne angribe de engelske skibe. ==Hjul- og skruekanonbåde== I 1860-erne blev der udviklet nye, sværtkalibrede [[kanon]]er, og hurtigt opstod ideen om et placere en enkelt kanon på et lille skib. Herved kunne man få et billigt, transportabelt [[søfort]], som kunne operere på lavt vand og på floder, og som var svært at ramme for andre skibe.▼ Udviklingen af skibsmaskineriet gjorde det muligt at bygge kanonbåde, der krævede mindre besætning og var langt mere manøvredygtige end rokanonbådene. Hjuldamperne var ret sårbare, men det løste man senere ved at indkapsle hjulene i skroget. Den første skruedrevne kanonbåd blev bygget i Kiel i 1849 og overtaget af Slesvig-Holsten i 1850. Den fik senere navnet ''Von der Tann'', og efter en batalje med en dansk flådeafdeling blev den overtaget af Danmark under navnet ''[[Kanonbåden Støren\|Støren]]''. ▲I 1860-erne blev der udviklet nye, sværtkalibrede [[kanon]]er, og hurtigt opstod ideen om et placere en enkelt kanon på et lille ~~skib~~skrog. Herved kunne man få et billigt, transportabelt [[søfort]], som kunne operere på lavt vand og på floder, og som var svært at ramme for andre skibe. Som angrebsvåben var de især beregnet til at nedkæmpe søforter. Skibene havde typisk et deplacement på 200-500 tons. ==Søgående kanonbåde== Som erstatning for sejlskibstidens [[brig]]ger og [[korvet]]ter byggede sømagterne større kanonbåde, på op til 2.000 tons. De havde typisk et antal kanoner af mellemsvært kaliber (7 til 15 cm) og var i stand til at hævde landenes suverænitet og diplomatiske interesser, selv i fjerne egne. Denne type indsats betegnes ofte kanonbådsdiplomati. De søgående kanonbåde fik endnu større betydning, da [[undervandsbåd]]ene skulle bekæmpes under de to Verdenskrige. Navnemæssigt blev ringen sluttet til sejlskibstiden, idet man gik over til at kalde dem korvetter og [[fregat]]ter. En særlig kanonbådstype var [[torpedokanonbåd]]en, der blev udviklet som modstykke til de [[torpedobåd]]e, der fremkom fra 1870'erne. Torpedokanonbådene skulle følge de større krigsskibe og beskytte dem mod angreb fra torpedobåde, og de var selv udrustet med torpedoer og hurtigtskydende kanoner. I praksis var de for skrøbelige til opgaven, og de blev afløst af [[destroyer\|jager]]e. ==Panserkanonbåde== Under [[den amerikanske borgerkrig]] begyndte parterne af forsyne hjuldampere og andre kanonbåde med pansring. Det øgede deres kampværdi væsentligt, selv om den øgede vægt gjorde dem både langsommere og mere klodsede. Dette havde mindre betydning på floderne, og i de følgende år blev der bygget pansrede kanonbåde i en række lande. ==Motorkanonbåde== Under 2. Verdenskrig byggede englænderne en særlig udgave af [[motortorpedobåd]]en. Den havde ingen torpedoer, men i stedet en kraftig kanonbevæbning, så den bedre kunne hævde sig i kampene mod de tyske motortorpedobåde. Denne skibstype fik navnet motorkanonbåd. == Se også == Line 14 ⟶ 29: * [http://www.orlogsbasen.dk/tegn/161-2000.jpg Billede af en model.] ~~{{DK-histstub}}~~ [[Kategori:Skibstyper]] [[Kategori:Krigsskibe]] ~~[[Kategori:Danmarks historie]]~~ [[de:Kanonenboot]]

Kanonbåd: Forskelle mellem versioner