Københavns belejring (1535-1536): Forskelle mellem versioner

Byen var under ledelse af [[Grevgrev Christoffer af Oldenburg]] og [[hertug Albrecht af Mecklenburg]], som [[Lübeck]]erne havde overtalt til at bistå. Der var fra begyndelsen rivalisering mellem disse to ledere, som begge håbede på at overtage kongemagten, selvom de havde sluttet forbund om at genindsætte den fordrevne [[Christian 2]].

Kong [[Christian 3.]] havde vundet søherredømmet efter at have slået den lybske flåde i [[slaget ved Øksnebjerg]], og han blokerede derefter indsejlingen til København. Hæren blev samlet omkring byen, og da Christian 3. selv ankom til sin lejr ved [[Serridslev]] den [[29. juli]], var belejringen iværksat.

København havde forberedt sig med forråd af våben og forplejninger, og der blev gjort modstand efter bedste evne. Den [[14. september]] har der formodentlig været et større udfald, for da tog kongens soldater et større antal fanger. Der var også mislykkede undsætningforsøg fra søsiden, da den [[Hanseforbundet|hanseatiske]] flåde i november tørnede sammen med den kongelige flåde.

Det lykkedes at få forplejninger ind i med tyske skibe løbet af vinteren, da flåden var lagt op, og en kraftig isvinter gjorde det også muligt at få forplejninger fra [[Amager]].

Den [[14. februar]] [[1536]] sluttede Lübeck fred og anerkendte Christian 3. som konge, og København fik derefter tilsendt flere tilbud om amnesti, hvis man overgav sig; det gjorde man dog ikke.

Da en fredsslutning blev afslået, blev belejringen forstærket, og havneindløbet blev spærret med endnu flere skibe. Flere forsøg på at indsejle forsyninger, bl.a. i maj måned, blev forhindret, og situationen blev stadigt værre i byen, hvor borgernes håb om opbakning og sejr svandt. Byens borgmestre besvarede borgernes klager med, at man jo endnu ikke havde spist sine egne børn, som man havde gjort under [[Jerusalem]]s belejring. Og alligevel var det ikke langt fra at være så galt. Man slagtede heste, hunde og katte, som var ligeså udhungrede som menneskene, og priserne på simple fødevarer som brød steg til formuer.

Endelig den [[22. juli]] gav man op, og greven, hertugen og borgmestre begav sig ud til kongens lejr for at bede om nåde. Den [[29. juli]] gik kongens soldater ind i byen, og forsyninger begyndte at blive indført.

Grev Christoffer og hertug Albrecht blev forvist, og de borgere, som måtte ønske det, fik lov til at rejse med. Kongens eget indtog i byen skete [[6. august]].