Eugenio Barba: Forskelle mellem versioner

'''Eugenio Barba''' født i Brindisi, ItalyItalen, d. 29 oktober (1936) er italiensk forfatter, teaterinstruktør og forsker.

Selvom Barba blev født i [[Brindisi]], voksede han op i [[Gallipoli]] hvor hans familie stammede fra. Familiens økonomi ændredes drastisk da hans far, der var officer i millitæret, blev dræbt under 2. verdenskrig.

Efter afsluttede studier ved det militære akadamiakademi i [[Napoli]] i 1954, besluttede Barba ikke at følge i faderens fodspor og emigrerede til Norge, hvor han arbejdede som sømand og svejser. Ved [[Oslo Universitet]] læste han fransk, norsk litteratur og religions historiereligionshistorie.

Da Barba i 1964 vendte tilbage til Oslo, var det med beslutning om at arbejde med teaterinstruktion, men da han var udlændningudlænding opdagede han at han ikke var velkommen i det etablerede norske teatermiljø. Han samlede en gruppe unge skuespilaspiranter, der ikke var blevet optaget på [[Oslo Teater Skole]], og etablerede [[Odin Teatret]] d. 1. oktober. Gruppen trænede og lavede prøver i en gammel bunker fra krigen. Her grundlagde gruppen to hjørnestene i deres arbejdsmetode, vokal- og fysisk træning. Deres første forestilling ''Ornitofilene'' af den norske forfatter [[Jens Bjørneboe]], blev spillet i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Efterfølgende blev de inviteret til at arbejde og opholde sig i [[Holstebro]], for der at etablere sitderes teaterlaboratorieteaterlaboratorium. De blev tilbudt et nedlagt landbrug i udkanten af byen, samt en lille sum penge til at starte op med. [[Odin Teatret]] har stadig base på dette sted og gæstes ofte af kulturpersonligheder fra hele verden.

Siden 1974 har Eugenio Barba og [[Odin Teatret]] udviklet deres egen måde at udveksle teater på. Under teatrets mange rejser, har de ”byttet” forestillinger med de lokale i områderne, og har derved bl.a. spillet for indianere i junglen, i verdens slumkvartereslumkvarterer og på gaden i lande underlagt diktatur. De mange byttehandler har været en evig kilde for teatrets udvikling af deres vokabular, og de har kunnet lære stammefolks traditionelle danse, sange og ritualer at kende, hvilket tydeligt ses i teatrets opsætninger, hvor mange traditioner spilles op imod hinanden.