Bithynien: Forskelle mellem versioner

[[Strabo]] beskrev Bithynien som afgrænset mod øst af Sangarius (nu [[Sakaryafloden]]), men andre kilder placerer grænsen længere mod øst ved Parthenius. Mod vest og sydvest grænsede Bithynien op til [[MøsienMysien]] ved floden Rhyndacus, og mod syd lå Frygien, [[Epictetus]] og [[Galatia]].

Regionen er meget bjergrig og var i antikken dækket af mange skove, men dalene og kystegene havde stor frugtbarhed. Det højeste bjerg er det ”møsiske””mysiske” Olympus der rejser sig 2300 m. over havet nær Bursa. Bjergene er en del af det plateau der dækker den centrale del af Anatolien. De vigtigste floder er Sakarya der krydser provinsen fra nord til syd, Rhundacus, der deler den fra Møsien og [[Billaeus]] (nuv. Filiyas) der løber sammen med Euxinus. Dalene der vender ud mod Sortehavskysten bruges mest til frugtavl, mens sletterne ved Bursa og Iznik (Nikæa) og Sangariusdalen er frugtbar landbrugsjord. Store [[morbær]]plantager omkring Bursa bruges i egnens [[silke]]produktion.