Forskel mellem versioner af "Frederik 3."

1.695 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
Frederik 3.
(Reverted: Ikke nogen typo. Se diskussionsside.)
(Frederik 3.)
'''Frederik 3.''' var dansk konge af den oldenborgske slægt [[1648]] - [[1670]]. Valgsprog: ''Dominus providebit'' (Herren er mig forsyn).
 
Frederik 3. fødes på [[Haderslevhus]] i [[1609]] som næstældste søn af [[Christian 4.]] og dronning Anna Kathrine af Brandenburg. Konge af [[Danmark-Norge]] fra [[1648]]-[[1670]]. DaEftersom Christianat 4.'shans ældsteældre sønbror, [[Prins Christian var blevet valgt til tronfølger i 1608, den udvalgtemåtte prins|denFrederiks udvalgtefremtid prinssikres Christianpå en anden vis. I 1621 bliver Frederik [[koadjutor]] i [[Bremen]] stift, døråret senere blev han efterfølger i 1647nabostiftet [[Verden]], bliverhvor Frederikhan somblev næstældsteadministator. sønI valgt1624 tilblev han folkevalgt administrator i [[tronfølgerHalberstadt]]. VedI kroningenmaj [[1624]] drog Frederik tilbage til Danmark for at studere på [[det Ridderlige Akademi]] i 1648[[Sorø]], hvor han underskrivefik densig hidtilen strengesterigtig god uddannelse og blev meget lærd inden for [[håndfæstningteologi]], som øger[[naturvidenskaber]], [[Rigsrådoldkyndighed]]ets magtog betydeligt[[statsret]]. IUnder de[[Trediveårskrigen]] førstevar årBremen eftererobret tronbestigelsenaf førerSverige, Frederikmen 3.i [[1635]] blev byen befriet sammen en tilbagetrukkenrække tilværelseandre byer, og overladerFrederik ledelsenblev afindsat som [[Danmarkbiskop]] af Bremen og valgt til [[Norgefyrstebiskop]] tilaf Verden samme år. Under opholdet i [[RigsrådBremen-Verden]]et ogblev embedsmændeneFrederik oplært i at føre krig af nogle tyske generaler heriblandt hans kone Dronning Sophie Amalies fader. IFra 1642-46 opholdte Frederik sig i [[1643Holstein]], gifterbl.a. den 35-årige[[Lyksborg Frederikslot]] hvor han i 1643 giftede sig med den 15-årige15årige [[Sophie Amalie|Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg]]. De når i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.
 
Da Christian 4.'s ældste søn, [[Christian, den udvalgte prins|den udvalgte prins Christian]], dør i 1647, bliver Frederik som næstældste søn valgt til [[tronfølger]]. Ved kroningen i 1648 må han underskrive den hidtil strengeste [[håndfæstning]], som øger [[Rigsråd]]ets magt betydeligt. Den strenge håndfæstning skyldtes dels erfaringerne fra Christian 4. og dels fordi at Frederik havde levet næsten hele sit liv i tyske hertugdømmer og var omgivet af dygtige tyske rådgivere, som kunne true den danske adels magt, desuden var Frederik blevet uvenner med Rigsmarsk Anders Bille under Torstenssonkrigen. I de første år efter tronbestigelsen fører Frederik 3. en tilbagetrukken tilværelse og overlader ledelsen af [[Danmark]] og [[Norge]] til [[Rigsråd]]et og embedsmændene.
 
Da magtkampen mellem på den ene side [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]], og på den anden side Rigsrådet bryder ud i lys lue, stiller kongen sig på Rigsrådets side og bidrager dermed til at styrte to af landets dygtigste mænd. Kongen har muligvis også haft personlige grunde, da han ikke bryder sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt bliver senere dømt til døden [[in absentia]] for landsforræderi, og hustruen [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] - Christian 4.'s yndlingsdatter - sidder i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] i 22 år som medskyldig.
 
På det udenrigspolitiske område genoptager Frederik sin faders kamp om herredømmet i [[Østersøen|Østersø]]området. I [[1657]] går Danmark i krig mod [[Sverige]], mens [[Karl X Gustav]] har travlt i [[Polen]] og [[Brandenburg]]. Danmark har ganske vist hverken nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på det tidspunkt. Den svenske konge forlader Polen og marcherer med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem [[hertugdømmerne]] og [[Jylland]]. Svenskerne indtager den nyanlagte fæstning [[Frederiksodde]](Fredericia) og tager bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, [[rigsmarsk]] [[Anders Bille|Anders Bille]], til fange. Indtil videre forhindrer den danske flåde den svenske hær i at krydse [[Lillebælt]], men tre måneder senere lykkes det svenskerne at gå over isen til [[Fyn]], og få dage senere fortsætter de over isen på [[Storebælt]] mellem [[Langeland]] og [[Lolland]]. Danskernes forsvar bryder sammen, og Frederik 3. må kapitulere til arvefjenden. Ved [[Freden i Roskilde]] i februar [[1658]] bliver [[Skåne]] (med [[Bornholm]]), [[Halland]], [[Blekinge]], samt [[Bohuslän|Bohus len]] og [[Trondhjem len]] i Norge afstået til Sverige. Kong Frederik hyrer dygtige [[gøngekrigere]] fra [[Skåne]] anført af [[Svend Poulsen|Gøngehøvdingen]]. [[Gøngerne]] angriber de svenske og tyske soldater på Sydsjælland, hvor gøngerne i løbet af seks måneder får dræbt næsten 2000 fjendtlige tropper. Det værste er næsten, at [[Corfitz Ulfeldt]], der er flygtet til Sverige, sidder med som svensk repræsentant ved forhandlingerne. Kort efter bryder Karl Gustav freden og rykker frem mod København, som belejres. Frederik 3. deltager aktivt ind i forsvaret. Hans forsikring om, at han vil "dø i sin rede", da han bliver opfordret til at forlade hovedstaden, gør ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl dør i begyndelsen af [[1660]], bliver der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 stadfæstes, og de skånske områder forbliver svenske, mens Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm har allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget øen til Frederik 3. som arv og ejendom.
 
På det efterfølgende stændermøde i [[1660]] udnytter Frederik uenigheden mellem [[adel]]en på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opnå arveret og få annulleret [[håndfæstning]]en, og indføre [[enevælde]]n. Den [[18. oktober]] samme år aflægger stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran [[Københavns Slot]]. [[Griffenfeld|Peder Schumacher]] - senere adlet som [[Griffenfeld]] - udarbejder [[Kongeloven]], verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskriver Kongeloven i [[1665]].
 
Frederik 3., der er en belæst mand, der interesserer sig for [[teologi]] og datidens videnskaber, grundlægger omkring [[1648]] [[Det Kongelige Bibliotek]] baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han har opkøbt. Frederik 3. dør af lungebetændelse i februar [[1670]] og bliver gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Hans ældste søn Christian overtager tronen, og bliver Kong [[Christian 5.]]
 
{{commons_left|Category:Frederick III of Denmark}}
152

redigeringer