Forskel mellem versioner af "Arbejdsdeling"

964 bytes fjernet ,  for 14 år siden
Omskrevet og moderniseret; {{Salmonsens}} fjernet; formatering
m (robot Tilføjer: lt:Darbo pasidalinimas)
(Omskrevet og moderniseret; {{Salmonsens}} fjernet; formatering)
Ved '''arbejdsdeling''' forstår man den formudførelse foraf [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejdearbejdet]]ts udførelse, hvor det tilnødvendige enforbrug af [[varearbejdskraft]]s til fremstilling nødvendigeaf arbejdeen [[vare]] fordeles mellem flere personer, såledessådan at hver isæraf dem kun udfører en enkelt del af det hele processen. Med arbejdsdeling følger såledesderfor nødvendigvisogså en arbejdsspecialisering, hvor den enkeltes arbejde består i en fortløbende række af ensartede præstationer,. ogNår manglerspecialiseringen dettemangler, som det f.eks. sker, når de enkelte arbejdere inden for enet samarbejdende gruppearbejds[[sjak]] alle er beskæftigedebeskæftiget på samme vismåde, kan derman ikke talestale om arbejdsdeling.
 
==Fordele ved arbejdsdeling==
Arbejdsdelingen er et af de mest karakteristiske træk ved det moderne [[samfund]]s fysiognomi. Arbejdet specialiserer sig mere og mere, og flere og flere kommer således gensidig til at arbejde for hinanden.
Arbejdsdelingen er et af de mest typiske træk ved det moderne [[samfund]]. I og med at arbejdet bliver mere og mere specialiseret, kommer flere og flere til at arbejde for hinanden, og alle bliver efterhånden afhængige af andres indsats. Der ligger en betydningsfuld [[produktivitet]] i at gennemføre arbejdsdeling, og sammen med med de tekniske fremskridt er det baggrunden for, at samfundets produktion blev øget så stærkt, som det skete fra [[den industrielle revolution]] og frem. Arbejdsdeling betyder, at den enkelte får større øvelse og færdighed, og desuden bliver det muligt at anvende den enkeltes arbejdskraft på netop den måde, der passer bedst for hans eller hendes særlige evner. Dertil kommer, at arbejdsdelingen fremmer anvendelsen af maskiner, og det betyder også, at [[redskab]]er og [[maskine]]r m.v. kan udnyttes under hele arbejdstiden.
 
==Erhvervsmæssig arbejdsdeling==
I arbejdsdelingen ligger en mægtig produktiv kraft, og det er navnlig herigennem i forbindelse med det tekniske fremskridt, at samfunddsproduktionen har kunnet øges så stærkt, som det er sket fra [[den industrielle revolution]] og frem. Der opnåes herunder en større øvelse og dygtighed, end hvis der skulle skiftes mellem mange forskellige beskæftigelser, og det bliver desuden muligt at anvende den enkeltes arbejdskraft på den måde, der passer bedst for hans eller hendes særlige evner. Det arbejds- og tidsspilde, som en stadig arbejdsveksling medfører, undgåes, og [[redskab]]er og [[maskine]]r m.v. kan udnyttes under hele arbejdstiden. Dertil kommer, at arbejdsdelingen fremmer anvendelsen af maskiner. Det, en maskine særligt evner at udføre, og det langt bedre, hurtigere og nøjagtigere end den menneskelige muskelkraft, er en stadig gentagelse af den samme simple bevægelse, og i sådanne ensartede greb lader et sammensat arbejde sig netop opløse gennem arbejdsdeling, hvorfor også dennes gennemførelse direkte vil befordre den tekniske udvikling, bidrage til opfindelsen af nye maskiner.
Arbejdsdeling optræder under forskellige former. For det første er der [[erhverv]]sdelingen, hvor det økonomiske virksomhedsområde opdeles i brancher ([[landbrug]], [[industri]], [[handel]], [[liberale erhverv]] m.m.) og enkelte erhverv ([[møller]]e, [[væver]]e, [[bogtrykker]]e, [[vekseler]]ere, [[boghandler]]e, [[læge]]r, [[sagfører]]e m.m.). Det er en udvikling, der begyndte med den fremvoksende [[civilisation]], men som især tog fart i nyere tid, efterhånden som mulighederne for at afsætte varer og [[halvfabrikata]] blev forøget med befolkningstætheden, velstanden og udvikling af [[infrastrukturen]] ([[kanal]]er, [[vej]]net, [[jernbane]]r og [[skibsrute]]r m.m.). Grundlaget for den moderne erhvervsdeling må både søges i den [[middelalder]]lige [[by]], og i gennemførelsen af en arbejdsdeling mellem by og land. Fra det [[16. århundrede|16.]] til det [[19. århundrede]] var udviklingen langsom, men fra [[19. århundrede]] trængte erhvervsdelingen mere og mere igennem. De private [[husholdning]]er måtte afgive mere og mere til selvstændige erhverv (bagning, brygning, syning m.m.), og efterhånden som der er opstået nye behov, dukker der helt ny næringsveje op.
 
==Geografisk arbejdsdeling==
Arbejdsdeling optræder under forskellige former. Først er der [[erhverv]]sdelingen, under hvilken det økonomiske virksomhedsområde spalter sig i erhvervs- eller faggrupper ([[landbrug]], [[industri]], [[handel]], [[liberale erhverv]] m.m.), fag ([[møller]]e, [[væver]]e, [[bogtrykker]]e, [[vekseler]]ere, [[boghandler]]e m.m.) eller erhverv ([[læge]]r, [[sagfører]]e m.m.), en udvikling, der begynder med den gryende [[kultur]], men dog navnlig tager fart i nyere tid, efterhånden som
Næst efter erhvervsdelingen må man for det andet nævne den lokale eller internationale arbejdsdeling. Gennem den nyder indbyggerne i de forskellige egne gavn af andre områders styrkesider, hvad enten de består i udvinding af mineralske rigdomme eller i udnyttelse af et særligt [[klima]] eller i en skoling og arbejdserfaring, der er skabt ved den udvikling, der er foregået.
afsætningsmuligheden øges med befolkningstætheden, velstanden og den lettere [[transport]]. Grundlaget for den moderne erhvervsdeling må søges i den [[middelalder]]lige [[by]], først og fremmest i gennemførelsen af arbejdsdelingen mellem by og land. Fra det [[16. århundrede|16.]] til det [[19. århundrede]] fandt ingen synderlig udvikling sted, men fra [[1800-tallet]] er erhvervsdelingen trængt igennem mere og mere, båret frem af [[kapitalisme]]n. De private [[husholdning]]er måtte afgive mere og mere til selvstændige erhverv (bagning, brygning, syning m.m.), og efterhånden som der opstår nye behov, dukker der helt ny næringsveje op.
 
==Arbejdsdeling i virksomheden==
Næst efter erhvervsdelingen må nævnes den stedlige eller internationale arbejdsdeling. Gennem denne bliver beboerne i de forskellige egne delagtige i de enkelte strøgs fortrin, hvad enten disse består
Endelig viser arbejdsdelingen sig for det tredje også inden for den enkelte virksomhed, hvor delingen mellem de
i mineralske rigdomme eller har deres udspring i [[klima]]et eller i andre naturlige omstændigheder
ledende og detde underordnede, rent tekniske arbejdeansatte bliver stadig skarpere, efterhånden som firmaerne vokser i størrelse. Det sker samtidig med, at arbejdsprocessen i stigende grad opløses i en række arbejdsspecialiteterspecialiseringer, såledessådan at den enkelte arbejder kun udfører en enkelt lille del (teknisk arbejdsdeling). Den tekniske arbejdsdeling erblev særligførst gennemført inden for fabriksindustrienindustrien, og har sammen med denne navnlig udviklet sig i det 19. århundrede. Det var fortrinsvis denne form for arbejdsdeling, der vakte [[Adam Smith]]s opmærksomhed,. Han er den forfatter, der, om end ikke tidligst, så dog stærkestkraftigst har fremhævet de store
eller muligvis er erhvervede gennem en udvikling. Endelig viser arbejdsdelingen sig også inden for den enkelte bedrift, hvor, efterhånden som bedrifterne vokser i størrelse, delingen mellem det
benyttetøkonomiske fordele, som arbejdsdeling rummer. Han viste bl.a. dette gennem et ofte nævnt eksempel fra [[knappenål]]sfabrikationen. En enkelt arbejder kunne, når han skulle være ene om arbejdet, højst lave 20 nåle om dagen, men ved arbejdsdelingen forøgesblev den enkelte arbejders [[produktivitet]] umådeligtforøget kraftigt, fordi han opnåropnåede en stor færdighed i netop den lille del af arbejdet, som han udførerudførte. Adam Smith nævner en nålefabrik med 10 arbejdere, dersom daglig kunne tilvirkefremstille 48.000 nåle eller 240 gange flere, end der kunne fremstilles uden arbejdsdeling.
ledende og det underordnede, rent tekniske arbejde bliver stadig skarpere, samtidig med, at arbejdsprocessen i stigende grad opløses i en række arbejdsspecialiteter, således at den enkelte arbejder kun udfører en enkelt lille del (teknisk arbejdsdeling). Den tekniske arbejdsdeling er særlig gennemført inden for fabriksindustrien og har sammen med denne navnlig udviklet sig i det 19. århundrede. Det var fortrinsvis denne form for arbejdsdeling, der vakte [[Adam Smith]]s opmærksomhed, den forfatter, der, om end ikke tidligst, så dog stærkest har fremhævet de store
økonomiske fordele, som arbejdsdeling rummer. Han viste bl.a. dette gennem et senere atter og atter
benyttet eksempel fra [[knappenål]]sfabrikationen. En enkelt arbejder kunne, når han skulle være ene om arbejdet, højst lave 20 nåle om dagen, men ved arbejdsdelingen forøges den enkelte arbejders [[produktivitet]] umådeligt, fordi han opnår en stor færdighed i den lille del af arbejdet, som han udfører. Adam Smith nævner en nålefabrik med 10 arbejdere, der daglig kunne tilvirke 48.000 nåle eller 240 gange flere, end der kunne fremstilles uden arbejdsdeling.
 
==Ulemper==
Udviklingen fortsattes i nyere tid stedse hastigere, men på adskillige områder trængte arbejdsdelingen dog kun langsomt igennem. Dette var tilfældet overalt, hvor befolkningen boede spredt og [[kommunikation]]smidlerne var lidet udviklede, altså i [[Europa]] navnlig i de østlige lande og som helhed særlig på landet, mens den i de store byer blev gennemført til det yderste i løbet af 1800-tallet. Desuden var en deling inden for det landbrugsmæssige arbejde også i sig selv vanskelig, alene fordi man naturligvis ikke kan pløje, så og høste på samme tid.
Arbejdsdeling er dog ikke uden ulemper. Det, der er det moderne samfunds styrke, er også dets svaghed. Den enkelte arbejder, som kun er opøvet i en enkelt speciel færdighed, vil stå langt mere hjælpeløs, nårhvis indtrædendehan forstyrrelsereller gørhun hambliver arbejdsløs. Under en vidt drevenfremskredet erhvervsspecialiseringspecialisering trues den enkelte bedriftvirksomhed og undertiden det hele fagbrancher af en lignende fare. Dårlige konjunkturer vil naturligvis virke langt mere ødelæggende for enet stærkt specialiseret bedriftfirma end for en bedriftet, der har flere strenge at sinspille bue. Også for et helt land er risikoen betydelig større, hvis dets erhvervsliv er blevet særligudviklet ensidigfor udvikletensidigt. DesudenEndelig vilvirker det ensformige arbejde kunne virke trættende og sløvende, hvilketet dogforhold, tilsom ener hvisindarbejdet gradi erde blevfleste afhjulpetoverenskomster, vedder enkompenserer forkortelsefor iensformigt arbejdsdagens[[akkord]]arbejde længde,med hvorvedkortere derarbejdstid, bliverflere lejlighedpauser tilog andenlængere sysselsættelse i [[fritid]]enferier.
 
Arbejdsdeling er dog ikke uden ulemper. Det, der er det moderne samfunds styrke, er også dets svaghed. Den enkelte arbejder, som kun er opøvet i en enkelt speciel færdighed, vil stå langt mere hjælpeløs, når indtrædende forstyrrelser gør ham arbejdsløs. Under en vidt dreven erhvervsspecialisering trues den enkelte bedrift og undertiden det hele fag af en lignende fare. Dårlige konjunkturer vil naturligvis virke langt mere ødelæggende for en stærkt specialiseret bedrift end for en bedrift, der har flere strenge på sin bue. Også for et helt land er risikoen betydelig større, hvis dets erhvervsliv er blevet særlig ensidig udviklet. Desuden vil det ensformige arbejde kunne virke trættende og sløvende, hvilket dog til en hvis grad er blev afhjulpet ved en forkortelse i arbejdsdagens længde, hvorved der bliver lejlighed til anden sysselsættelse i [[fritid]]en.
{{Salmonsens}}
 
[[Kategori:Erhvervsliv]]
34.953

redigeringer