Åbn hovedmenuen

Ændringer

694 bytes fjernet ,  for 12 år siden
Ny side: '''Karbid''', CaC<sub>Sænket tekst</sub>2, er en kemisk forbindelse mellem kulstof og et metal, bor eller silicum. Karbid fremstilles ved sammensmeltning af brændt kalk og koks ved 2200<s...
'''Karbid''', CaC<sub>Sænket tekst</sub>2, er en kemisk forbindelse mellem kulstof og et metal, bor eller silicum. Karbid fremstilles ved sammensmeltning af brændt kalk og koks ved 2200<sup>Hævet tekst</sup>o i en elektrisk lysbueovn. Calciumkarbid, i daglig tale karbid, er udgangspunkt for bl.a. fremstilling af kalkkvælstof, et vigtigt kunstgødningsmiddel, samt fabrikation af acetylen, der er udgangspunkt for fremstilling af adskillige plastmaterialer. Mange karbider besidder stor hårdhed og styrke fx titan-, molybdæn- og wolframkarbider, der udgør en vigtig bestanddel af mange hårdmetaltyper, bl.a. anvendt til skærende værktøjer.
Et '''carbid''' er en [[kemisk forbindelse]] mellem [[kulstof]] (carbon) og et andet [[grundstof]], hvor forbindelsen i fast form ''ikke'' danner [[molekylgitter]]. Stoffer som CH<sub>4</sub>, CO<sub>2</sub>, CS<sub>2</sub> og CCl<sub>4</sub> henregnes derfor ''ikke'' til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se [[molekylgitter|molekylgitre]]).
 
Til emnet karbid hører selvfølgelig også den gode gamle '''karbidlygte''', en særlig lygtekonstruktion, hvori calciumkarbid og vand bringes til at reagere under dannelse af acetylen, som antændes og lyser med et kraftigt hvidt lys. Har bl.a. for nogle år tilbage været brugt på cykler, hvor man en mørk aften nogle gange har været nødt til at stoppe og tisse i lygten, for at få karbiden til at udvikle mere acetylen, og man atter har kunnet finde sin vej hjem.
Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base (kemi)|base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er.
Desuden bruges karbid bl.a. også til bekæmpning af muldhvarpe, da de sjovt nok ikke kan tåle acetylen.
 
De carbider, der er opbygget i [[atomgitter|atomgitre]] eller [[metalgitter|metalgitre]], hører nærmest hjemme i den [[uorganisk kemi|uorganiske kemi]]. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle [[valens]]begreb forventelige, f.eks. har ''[[cementit]]'' - det [[jerncarbid]], der kan forekomme i carbonholdigt [[stål]] - formlen Fe<sub>3</sub>C.
 
Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende [[oxid]] og [[koks]].
 
===Se også===
 
*[[Calciumcarbid]]
*[[Siliciumcarbid]]
 
[[Kategori:Kemiske forbindelser]]
 
[[de:Carbid]]
[[en:Carbide]]
[[eo:Karbido]]
[[es:Carburo]]
[[fi:Karbidi]]
[[fr:Carbure]]
[[he:קרביד]]
[[hu:Karbid]]
[[id:Karbida]]
[[ja:カーバイド]]
[[lv:Karbīdi]]
[[nl:Calciumcarbide]]
[[no:Karbid]]
[[pl:Karbid]]
[[pt:Carbeto]]
[[ru:Карбиды]]
[[sl:Karbid]]
[[vi:Cacbua]]
Anonym bruger