Universet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EPO, fjerner ændringer fra 87.51.106.137 (bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 19:
Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide [[varmedød]]en eller ende i et [[Big Crunch]] og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen.
Ifølge det vi ved i dag, startede vor jords univers for ca. 5 milliarder år siden, og vi har måske 5 milliarder år tilbage inden [[solen]]s brint er opbrugt.
Det hele startede med uendelig lidt materiale, med uendelig stor massefylde og derefter [[Big Bang]].
Kulstof i forskellige former spændende fra grafit til diamant var nok det meste udbredte materiale.
Atombomben/Atomkraft har vist, at utrolig lidt materiale, kan have enorm energi.
Uendelig er et matematisk spørgsmål, for hvad er uendelig ?
Universet er ved at vende til uendelig meget materiale, med uendelig lille massefylde.
Universet er ved at udvide sig med lysets hast, måske ender det i ingenting, som [[Big Crunch]], som en ballon der pustes op og springer.
Udvider universet sig i al evighed, eller opstår der en form for statisk balance, eller vender vi tilbage til uendelig lidt materiale, med uendelig stor massefylde ?
Det tager milliarder af år, og de former for liv vi i dag kender, er for længst uddøde.
De klimaændringer vi ser i dag, har altid foregået, uden menneskets medvirken.
Hvis man betragter det vi kender til vort solsystem, som en del af det periodiske system, så kan solen betragtes som en proton kerne ([[atomkerne]]) med flere elektroner, hvor jorden er et elektron i et af skallerne, og mælkevejen en del af de yderste skaller i vort kugleformede solsystem.
Findes der flere kugleformede solsystemer, så må der også være liv der.
Flere solsystemer udgør så det totale univers.
Der er balance i vort solsystem pga. tyngdekraften, alt er forudsigeligt.
Kan denne tyngekraft bringes ud af balance ?
Hvis vi forestiller os, at solsystemerne er kugleformede, så må der være nogle tomrum mellem kuglerne, er det en form for sorte huller med uendelig massefylde der holder de forskellige solsystemer sammen med en tyngdekraft ?
E=mc2 er Einsteins teori. E=Energi m= masse c= lyshastigheden
c = lyshastigheden er per. definition fastsat til 300000 Km/sek. intet kan være hurtigere. Er dette korrekt ? Så er tiden ikke lineær, set som rumtid.
Vi er vant til at der findes 3 dimensioner X,Y og Z, måske er der 4 dimensioner
X,Y,Z og T, hvor T er tiden.
Hvis man betragter tiden som en uendelig stor cirkel, vil den tid, mennesket har målt tid, være uendelig lille på storcirklen, og derfor se lineær ud.
c= lyshastigheden må derfor også være variabel, afhængig om emnet bevæger sig væk eller nærmer sig iagttageren. Det ligner [[doblereffekten]]. Der må være en form for [[rumtid]].
Den lysfrekvens en stjerne for mange lysår siden udsendte, har ændret sig.
Afhængig af om stjernen fjerner eller nærmer sig i vort solsystem.
Det at der findes mikrobølgestøj fra stjerner, tyder på at teorien er korrekt.
Solsystemet udvider sig, og lysfrekvensen fra en given stjerne bliver lavere og lavere med tiden, og kan nu måles som mikrobølgestøj.
Hvad sker der, når lysfrekvensen når 0 Hz (ingen svingninger) ?
Det er underligt, når vi med det blotte øje betragter himmelen, eksisterer de sete stjerner/objekter måske ikke længere, og hvis de gør, så er de nu et helt andet sted.
Men at der kan opstå uforklarlige fysiske hændelser, kan ikke afvises.
Sandheden får vi aldrig at vide, vi må gætte os frem.
== Kosmos i religion ==
| |||