Versionen fra 7. maj 2007, 13:50 redigér Leolaursen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.576 edits m {{harflertydig2\|Patron}}, exit se også link der er i teksten ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jun. 2007, 16:13 redigér fjern redigering 83.89.28.223 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig2\|Patron}} Ville den almindelige romerske borger have nogen som helst indflydelse på byens politiske liv, gjaldt det om at finde en '''patron'''. En '''patron''' ([[latin]] ''patronus'') var i det gamle [[Rom]] en person, der havde [[Klient (romerriget)\|klient]]er, der var afhængige af patronen og til gengæld skulle yde visse tjenester, f.eks. stemme på den pågældende ved [[valg]]. På ([[latin]] ''patronus''). Ordet er beslæget med ordet pater (fader). Ligesom en far kan have mange børn, men et barn kun kan have én far, kunne patronen have så mange [[Klient (romerriget)\|klient]]er - så mange at han ikke kendte dem alle. Klienten kunne derimod kun have en patron. Patronen beskyttetede klienten mod andres overgreb, varetog klientens politiske interesser og støttede eventuelt sine klienter økonomisk, hvis det blev nødvendigt. Klienten skulle til gengæld stemme på den pågældende ved [[valg]]. Begge parter havde fordel ved ordningen: for patronen betød det stor anseelse at have mange klienter, mens det var ærefuldt for klienten at have en anset patron. Hele patron/klientforholdet hvilede på et stiltiende kontrakt, som ikke var nedskrevet nogen steder, men hvis regler alle kendte. Ordet har også været brugt i Danmark hvor [[kirkeejer]]en havde patronat eller [[patronatsret]], ligesom en [[fæstebonde]] ofte kaldte sin [[herremand]] for sin ''patron''.

Patron (beskytter): Forskelle mellem versioner