Ammianus Marcellinus: Forskelle mellem versioner

I 380’erne boede Ammianus i Rom, hvor han sit historiske værk, som han selv anså for at være en fortsættelse af [[Tacitus]]’ værk. Dette værk (''Res Gestae Libri XXXI'') blev skrevet på [[latin]] og oprindeligt udgivet i 31 bøger, hvoraf de første tretten er gået tabt; de tilbageværende dækker perioden 353 til [[slaget ved AdrianopolAdrianopel]] i 378, som han betragtede som et ultimativt vendepunkt for [[Romerriget]]. Værket anses i dag som hovedkilde til begivenhederne i Romerriget i hans egen samtid, det er dog, i lighed med antikkens øvrige historikere, nødvendigt at tage hans politiske og religiøse agenda i betragtning; et vigtigt tema i værket er sammenligningen mellem Julian og Konstantius III, som altid falder ud til Julians fordel.

Trods sin baggrund som professionel soldat giver fremstilling Ammianus et meget værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske problemer, der prægede perioden. I hans øjne skyldes imperiets svaghed og efterfølgende nederlag til de invaderende [[goter]], sammen med ødelæggelsen af hærens moral, en overbeskatning, der medførte en forarmelse af middelklassen. Hans attitude mod den ikke-romerske del af befolkningen i imperiet er desuden langt mere åben end forgængerne, såsom [[Livius]] og Tacitus, samtidig er hans beskrivelser af de lande han besøgte yderst informative.