Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner dobbelt henvisning til artiklen på Maal og Minne
udgravninger netop afsluttet ved Heyerdahls død; lidt sprogret
Linje 1:
'''Jagten på Odin''' er projekttitlen på [[Thor Heyerdahl]]s sidste serie af [[arkæologi]]ske udgravninger, som foregik ved den russiske by [[Azov]] nord for [[Sortehavet]]. Ved Heyerdahls død i april [[2002]] var udgravningerne netop afsluttet.
 
HansHeyerdahls intention var at finde [[aser]]nes oprindelse ved at følge [[Snorri Sturluson]]s beskrivelse i [[Ynglingesaga]]en. Ruten gik fra [[Sortehavet]] og floden [[Don]], (tidligere [[Tanakvisl]]), over saksiske områder i Nordtyskland, [[Odense]] på [[Fyn]] til [[Sigtuna]] i [[Sverige]]. [[Snorri Sturluson]] påstår, at historierne om Odin og de andre guder i virkeligheden handler om et folk, der udvandrede fra et område omkring floden [[Don]] til Skandinavien, fordi romerne var begyndt at ekspandere i deres hjemland. De indfødte skandinaver var ifølge Snorri så imponerede af folkene fra Don, at de begyndte at tilbede dem som guder.
 
Thor Heyerdahl udviklede en teori, der blandt andet gik ud på, at [[Odin]] skulle have bosat sig på Fyn med sin [[hird]] og derved givet navn til stedet, nemlig Odins Ø. Senere afledninger heraf blev til OdensE. Denne teori er dog blevet generelt afvist i akademiske kredse.
 
== Udgravningerne ==
Udgravningerne, som blev foretaget i Azov, nær floden Dons udløb i Sortehavet, har vist, at Azov var beboet i den tidsepoke, hvor Heyerdahl postulerer asernes emigration fandt sted (omkring år 60 f.v.t., hvor den [[romersk]]e ekspansion ind i [[Kaukasus]] begyndte). Heyer-dahl hævder også at russiske skriftlige kilder fra Kaukasus-området ikke bare bekræfter eksistensen af aserne og de iranske [[osseter]]; dem han beskriver som ”vore dages Odin-folk”– men også eksistensen af en historisk folkegruppe som levede i området ved [[Van]]søen i det moderne [[Tyrkiet]], og som han identificere som [[Vaner]]ne.
 
== Kritik ==
Heyerdahls Odin-projekt bliver af det akademisk-videnskabelige miljø anset som et klart eksempel på [[pseudoarkæologi]], baseret på selektiv læsning af kilderne, og af en mang-lendemanglende forståelse, eller ligefrem mangel på vilje til at benytte grundlæggende videnskabelig metodologi.
 
Størstedelen af fundamentet for hans teorier er baseret på ligheder i navne på personer fra den [[Nordisk mytologi|norrøne mytologi]] og geografiske stednavne i Sortehavs- og Kaukasusregionen. Sammenligningen mellem disse navne er dog gjort helt uden at tage hensyn til alle [[lingvistik|lingvistiske]] teorier. Fx mente Heyerdahl at byen Azov i Rusland har sit navn fra ''as-hof'' &ndash; ''asenes tempel''. Blandt lingvister og historikere er det i dag alment accepteret at byen Azov fik navnet sit fra en tyrkisk befolkningsgruppe, over 1000 år efter den periode, hvor Heyerdahl troede at aserne levede der. Heyerdahl peger desuden på lighederne mellem ordene [[asir]] og navnene på folkeslagene [[azeri]] og [[os-seter]] fra Kaukasus, mellem gudenavnet [[Odin]] og det kaukasiske sprog [[udinsk]] og mellem gudenavnet [[Tyr]] og [[Tyrkiet]], og mellem [[vaner]] (en gruppe norrøne guder) og ordet ''vannisk'', som i en periode i det 19. og 20. århundrede blev brugt til at betegne et [[urartisk sprog]], som i tidligere tider blev talt i området omkring [[Vansøen]]. Lingvister og historikere mener modsat Heyerdahl at det ikke er nogen grund til at tro at disse ligheder er andet og mere end tilfældigheder. <ref>En fyldig anmeldelse og kritik findes her: [http://www.hf.uib.no/i/Nordisk/MaalogMinne/artikler/heyerdahl-v1.pdf Maal og minne 1, 2002]</ref>
 
Det fremstår som en svaghed ved Heyerdahl'sHeyerdahls historeiformidlinghistorieformidling, at han ikke i tilstrækkelig grad inddrager den vestlige sprogvidenskab, herunder den accepterede udvikling af sprog.
 
[[Diakron]]e lingvister hævder at guden [[Odin]] for 2000 år siden blev kaldt ''Wotanaz''.