Splintved: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 2:
'''Splintved''' er det levende ved, som findes yderst i mange træarters [[stamme (plantedel)|stamme]] og [[gren (plantedel)|grene]]. I nogle tilfælde forstsætter træet med at danne splintved ([[Almindelig Bøg]] er et eksempel på det), men i de fleste tilfælde vil vedcellerne dø efter nogle år. Derfor vil der som regel være et arveligt bestemt antal [[årring]]e af levende splintved uden om et stadigt stigende antal årringe med dødt [[kerneved]].
I splitveddet sker den opadgående transport af vand og opløste, mineralske salte. Det sker i [[vedkar]]rene, som er indbygget mellem veddets fibre. Splintveddet er også stedet, hvor træet opbevarer opsparet energi i form af stivelse. Om efteråret sendes opløst sukker fra bladene ned gennem [[sikar]]rene og derfra via [[marvstråle]]rne ind til de hule, levende vedceller, hvor sukkeret omdannes til stivelse. Om foråret gendannes sukkeret ud fra stivelsen, og transporten går den modsatte vej: fra cellerne via marvstrålerne til vedkarrene og op til knopperne.
Splintved har fundet stigende anvendelse som gavn[[tømmer]], selv om det er meget udsat for angreb af [[svampe]] og borende insekter. Det har kun kunnet lade sig gøre ved systematisk [[imprægnering]] af splintveddet med [[fungicid]]er. Splintveddets mekaniske egenskaber er dog fortsat meget ringere end kerneveddets.
==Eksempler på splintved==
* [[Almindelig Bøg]] er et splintvedtræ, hvor man bruger
* [[Almindelig Avnbøg]] er et splintvedtræ, der er meget hårdt. Derfor har det været brugt, hvor der var stærkt slid: aksler, redskaber og møllehjul. Det tunge ved har
* Veddet fra [[Bævre-Asp]] er meget let og trævlet. Derfor er det ikke særligt anvendeligt som gavntræ. Da brændværdien er lav, bruges det heller ikke gerne som brænde, men
* Det lette og smidige ved fra [[
==Se også==
|