'''Anglificering''', eller engelskgøring,sprogliglån tendensaf tilord ateller ord lånesudtryk fra engelsk (angelsakisk, deraf betegnelsen) og derved bliver en del af det danske sprog,-amerikansk eller engelsk sprogpåvirkningpåvirkning på andre områdersprogområder - f.eks. syntaktisk og morfologisk. Det modsatte af anglificering er [[fordanskning]].
Mens dansk i tidligere århundreder først og fremmest har lånt ord fra latin, plattysk og fransk, er engelsk blevet hovedkilden til lån i det sidste århundrede. Latinske, plattyske og af og til også franske lån er ofte velintegrerede og kan næppe genkendes som lån længereaf den almindelige sprogbruger, jfrjf. ''(vand)pyt'' fra [[latin]] ''puteus'' = 'brønd', ''betale'' fra [[plattysk]] ''betalen'', ''(kød)sky'' fra [[fransk]] ''jus''. Engelske lån har til gengæld for det meste bevaret fremmed udtale, stavemådestavning og ofte bøjning (flt. -s) og er derfor meget synlige. Som reaktion udsendte [[Kirsten Rask]] i [[2000]] (2. udg. 2001) bogen: ''SprogrenserOrdbog - tal dansk!'', ISBN 87-90451-27-9. Bogen kommer med gode forslag til, hvilke danske ord vi kan benytte i stedet for at benytte ord, der er lånt fra engelsk.
Flere sprogforskere fra [[Dansk Sprognævn]], blandt andre formanden [[Niels Davidsen-Nielsen]] mener, at omfanget af 'den engelske syge' kan betyde, at dansk om nogle år ikke længere vil være et komplet og samfundsbærende sprog.
