Valdemar Atterdag: Forskelle mellem versioner

Nu rettede Valdemar interessen mod [[Skåne]], der i 1332 kom i personalunion som selvstændig part med Sverige og Norge under [[Magnus Smek]], efter at skåningerne havde dræbt de tyske pantherrer foran [[Lund Domkirke]]. Kong Magnus trængtes af sin søn, Erik, som selv ville være konge, og både far og søn bad Valdemar om hjælp. Valdemar lovede generøst dem begge sin bistand. Da Valdemar rykkede ind i Skåne, gav Magnus ordre til at overlade de skånske borge til de danske tropper, og i løbet af kort tid vajede [[Dannebrog]], som Valdemar havde gjort til rigsbanner, over Skåne. Efter erobringen af [[Malmø]] og [[Helsingborg]] var Skåne - og især det indbringende sildemarked - atter en del af det gensamlede og genrejste danske rige. Kongens største indtægter på den tid var afgifter fra [[skånemarkedet|sildemarkederne]] ved [[Falsterbo]] og [[Skanør]]. Hvert år i september stævnede omkring 100.000 købmænd fra hele Europa til [[Falsterbo]]. Tønderne med den gode sild fra [[Øresund]] blev vejet af kongens mænd, afgiften blev betalt, og tønderne blev rullet om bord i skibene.

 

 

[[Billede:Valdemaratterdagsrettertingssegl.jpg|thumb|200px|right|Valdemar Atterdags rettertingssegl]]