V.A. Secher: Forskelle mellem versioner

Secher blev født i [[Brøndum]] ved [[Ålborg]], hvor hans far, Adolf Secher, da var præst. Sechers historiske interesse blev tidlig vakt, og mens han, efter i [[1869]] at have taget ''[[Examen artium]]'', studerede [[retsvidenskab|jura]], blev han især tiltrukket af retshistorien, for hvis skyld han også lagde sig efter nordisk sproghistorie. Kandidat blev han [[1876]]. Året før var han blevet ansat i [[Kongerigets arkiv]], hvor han kom under stærk påvirkning af [[A.D. Jørgensen]]. Fuld forståelse af den moderne retshistoriske metode vandt han hos [[Konrad Maurer]] i [[München]], hvor han opholdt sig [[1878]]-[[1879]]. På senere rejser besøgte han [[Italien]] og de [[Skandinavien|skandinaviske]] riger. [[1885]] blev han tildelt den juridiske doktorgrad ved disputatsen ''Om Vitterlighed og Vidnebevis i den ældre danske Proces'', I, hvori fordelings- og æskningsproceduren først blev ret opklaret og hele metoden var ny indenfor dansk litteratur.

 

 

Størst betydning for dansk retshistorie fik Secher dog ved sin store udgivervirksomhed. [[1881]]-[[1886]] udkom ''Kongens Rettertingsdomme'' 1595-1614, og [[1887]]-[[1918]] udkom den store samling af danske forordninger 1558-1660 (''Corpus constitutionum Daniæ'' 1-6). Sammen med C. Støchel udgav Secher ''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov'' ([[1891]]-[[1894]]) og alene en mønsterudgave af ''Danske Lov'' (1891). Alle disse udgiverarbejder var gennemførte efter en forud lagt, nøje overvejet plan og udmærkede sig blandt andet ved den deri givne påvisning af lovbestemmelsernes kilde. I det hele virkede Secher, især som medlem af ''[[Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie]]'', meget til at højne udgiverteknikken i [[Danmark]].