Franz Erik Toft: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hede2000 (diskussion | bidrag) m {{QA-intro}} |
Chlor (diskussion | bidrag) Uddybning af personen |
||
Linje 1:
{{QA-intro}}
'''Franz Erik Toft''' f. [[18. maj]] [[1926]] i [[Hals]] - d. [[8. oktober]] [[1946]] i [[Viborg]] kl. 01:30 var [[tolk]] for [[Gestapo]] under anden Verdenskrig.
Han var blandt de 46, der blev idømt [[dødsstraf]] og [[Skydning (henrettelse)|henrettet]] under [[retsopgøret]].
Han var tidlig aktiv i det nazistiske ungdomsorganisation [[NSU]] (Nationalsocialistisk Ungdom) og kom derigennem til [[Tyskland]] som tysklandsfrivillig.
Få dage før han blev 16 år gammel, begyndte han på ungdomsførerskole i [[Berlin]].
Den 12. april [[1943]] meldte han sig ind i [[DNSAP]] (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti).
I 1943 var han ansat som brandværnsmedhjælper på den store [[Aalborg]] Flyveplads ved [[Rødslet]] og på [[Karup]] Flyveplads i Midtjylland.
Samtidigt havde han et seks ugers kursus på [[Schalburgkorpset]]s skole ([[Høvelte kaserne]]) i Birkerød.
Dernæst gjorde han tjeneste indtil november [[1944]] hos den tyske besættelsesmagt som uniformeret og bevæbnet sabotagevagt.
Han var sabotagevagt på søflyvepladsen ved Aalborg frem til den 16. maj 1944 og derefter i Italien og Frankrig.
I Italien og Frankrig gjorde han tjeneste under den tyske Organisation Todt, som blandt andet stod for opførelsen af Atlantvolden.
I tidsrummet fra begyndelsen af januar [[1945]] og frem til befrielsen vendte Toft atter hjem og arbejdede som medhjælper hos [[Gestapo]]s afdeling i [[Aalborg]].
I denne periode deltog Toft i mange anholdelser og mishandlinger af danske anholdte.
Han deltog også i flere sprængninger og ildspåsættelser.
I retssagen mod Toft blev der især lagt vægt på hans ivrige engagement hos Gestapo, samt på et drabsforsøg på en politibetjent, der havde forsøgt at likvidere Toft.
Som det stort set var tilfældet med alle de andre henrettede havde Toft ikke slået nogen ihjel; han havde derimod forsøgt på det, men forgæves.
Ikke desto mindre havde han begået så grove forbrydelser, at han blev dømt til døden. Frantz Toft var blot tyve år gammel og den yngste af de 46 personer, da han blev henrettet i forbindelse med [[retsopgøret]] efter besættelsen.
Frantz Tofts afskedsbrev til familien, skrevet i arresten i [[Viborg]] kort før henrettelsen:
”… Selv nu i mine sidste timer føler jeg ikke en anelse af had eller bitterhed mod det samfund, der har berøvet mig livet og revet mig bort fra mine kære!
Nej, men jeg har medlidenhed med dem, for jeg ved jo, at mennesker, der lever med had og bitterhed i sindet, aldrig er lykkelige.
I maa ikke tro, at jeg føler mig som nogen [[martyr]]!
Nej, men jeg kan dø med hævet pande, fordi jeg aldrig nogensinde har fornægtet mine idealer!
Jeg er dømt som forbryder, men jeg dør som [[soldat]], og det er jeg stolt over.
Utallige mennesker, gamle og unge, kvinder og børn, har ofret deres liv for det samme, som jeg nu skal dø for.
Og tro mig, mine kære – de døde i den faste overbevisning, at de ikke ofrede deres liv forgæves – og derfor er ogsaa jeg villig til at ofre mit liv for det, de døde for.
I forblindet had er der i dag mange mennesker, der tror, at jeg kæmpede for terror, vold og andre umenneskelige forbrydelser, men en dag vil ogsaa de mennesker få øjnene op for, at jeg kun ville det gode.
Jeg vil ikke retfærdiggøre mig selv, og jeg betragter heller ikke mig selv som en helt, og det maa I heller ikke gøre.
Jeg har syndet, men synd kan jo ikke vejes med kilo eller gram, maales i meter eller centimeter.
Alle mennesker er jo syndere, og Gud ser ikke paa, hvor stor synden er.
Hvis der er nogen, der ønsker en lille ting, der har tilhørt mig, saa kan I vel nok finde et eller andet til dem.
Hvad I ellers har af mine sager derhjemme, maa I dele, som I bedst kan.
P.S. Hils ogsaa mine venner i [[Kong Hans]] og sig til Kristian og Albert, at mit sidste ønske vil være, at de maa undgaa dette her, men hvis det skal ske, saa er det slet ikke saa slemt.”
[[Kristian Egede Lundholm]] og [[Albert Johannes Dahl]] blev ligeledes idømt [[dødsstraf]] og henrettet i forbindelse med retsopgøret.
Frantz Erik Toft ligger begravet på [[Almen Kirkegård]] i [[Aalborg]].
| |||